Indholdsplan forBjerget Efterskole2009-10
- Skolens formål
1.01
vedtægter
- Skolens Værdigrundlag
- Kontakt til hjemmet (se 10.16 kontaktlærer)
- Evaluering
- Undervisning - boglige timer
- Undervisning - valgfag
- Undervisning - anden
7.01
U.E.A. - undervisning
7.02
Specialundervisning med computer
- Undervisning - særlige uger
8.01
Introdage
8.02
Emneuge
8.03
Projektuge (se punkt 7.01)
8.04
10 kl. brobygning
8.05
Praktik 9. klasse (se punkt 7.01)
8.06
Besøg på fagskoler 8. klasse
8.07
Skitur/Vinterlejrskole
8.08
Musical
8.09
Mundtlige prøver
8.10
Skriftlige prøver
8.11
Forårslejrskole
8.12
8.13
OSO
8.14
Afslutningsuge
- Arrangementer
9.01
Besøg i lærehjem
9.02
Sensommerfest
9.03
Talentaften
9.04
Fastelavnsfest
9.05
Sommerfest
9.06
Gensynsweekend
9.07
Efterskolernes dag
9.08
Motionsdag
9.09
Gospelkoncert
9.10
Efterskole weekend
9.11
Volleystævne
9.12
Forældredag
9.13
NM i badminton
9.14
Julefest
9.15
Forårskoncert
9.16
Alkohol fagdag
9.17
NM i volleyball
9.18
Nye elevers aften
10. Kostskolelivet - samvær
10.01
Dagens gang på Bjerget
10.02
Morgenløb
10.03
Morgensang
10.04
Primusordning
10.05
Spisning
10.06
Stilletime
10.07
Rengøring
10.08
Køkkentjanser
10.09
Fritid
10.10
Weekender
10.15
Grundregler
10.16
Kontaktlærer
11. Kalender
12. Ugeplan
13. Medarbejder galleri
14. SkolensBestyrelse
1.01 Vedtægter
Vedtægter
for den selvejende
undervisningsinstitutionBjerget Efterskole.
§ 1 Hjemsted og formål
Stk. 1Bjerget Efterskoleer en uafhængig selvejende
undervisningsinstitution.
Stk. 2Institutionen er oprettet den 5. april 1976 og har
hjemsted i Thisted kommune.
Stk. 3Skolen ejer ejendommen mar. Nr. 26 V. m. fl. beliggende
Lund og Bjerget byer, Lild.
Stk. 4Institutionens formål er at drive en efterskole inden for
rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.
Værdigrundlag på Bjerget Efterskole:
Med åbenhed, tillid og livsglæde i centrum ønsker vi påBjerget
Efterskoleat skabe en nutidig skole med udgangspunkt i det kristne
menneske- og livssyn.
Vi anser mennesket for at være unikt og dyrebart - og vi ser
livet som en gave - skabt i kærlighed af Gud.
Nærmere formål:
Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag ønsker vi at skabe en
skole, hvor eleverne får mulighed for at opleve:
- Faglige
udfordringer
- Et trygt
og varmt fællesskab, hvor vi øver os på livet, og hvor der er plads
til at udvikle personlige kompetencer.
- Et
dagligt samvær, hvor vi taler om tro og tvivl, håb og tilgivelse.
Et samvær, hvor vi lader det kristne budskab udfordre og inspirere
os i vores fælles liv.
- Et hav
af oplevelser og udfordringer, der henvender sig til det hele
menneske både med hensyn til de kreative, musiske, sociale,
faglige, fysiske og åndelige områder.
- Et
ligeværdigt og forpligtigende fællesskab, der bygger på tillid,
ansvar og respekt for den enkelte.
- Den
omgivne natur.
Vi driver efterskole med ståsted i den danske folkekirke.
Vi har tilknytning til KFUM og KFUK, KFUM's idrætsforbund,
KFUM-spejderne, De grønne pigespejdere, Y's Men's Club, Indre
Mission, FDF og de lokale menighedsråd.
§ 2 Repræsentantskabet.
Stk. 1Repræsentantskaber er bindeleddet mellem skolen og dens
venner.
Følgende foreninger m.v. udpeger medlemmer til
repræsentantskabet med 76 repræsentanter.
IM kredse
Nordthy
8 repræsentanter
Han
Herred
8 repræsentanter
Frøstrup
IM
2 repræsentanter
KFUM og KFUK
Distrikt
Thy-Mors
4 repræsentanter
Distrikt
Nord
4 repræsentanter
Frøstrup KFUM og
KFUK
2 repræsentanter
KFUMs Idrætsforbund
KFUMs
Idrætsforbund
4 repræsentanter
De grønne pigespejdere
Region
Limfjord
1 repræsentant
Region
Skagerrak
1 repræsentant
KFUM Spejderne
Thy
Distrikt
3 repræsentanter
Aggersborg
Distrikt
3 repræsentanter
Frøstrup
gruppe
2 repræsentanter
Y's Men
Thisted
2 repræsentanter
Nordthy
2 repræsentanter
Han
Herred
2 repræsentanter
Aabybro
2 repræsentanter
FDF
Landsdel
1
2 repræsentanter
Landsdel
2
2 repræsentanter
Landsdel
3
2 repræsentanter
Sognerepræsentanter
Tømmerby
menighedsråd
3 repræsentanter
Lild
menighedsråd
3 repræsentanter
Elev- og
venneforeningen
10 repræsentanter
Forældre
4 repræsentanter
Stk. 2Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan
forelægges for repræsentantskabet både af den, som bestyrelsen har
afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen.
Stk. 3Medlemskabet giver adgang til på repræsentantskabsmødet at
afgive én stemme. Der kan. ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer
af repræsentantskabet, men kan deltage i repræsentantskabsmøderne
uden stemmeret.
Stk. 5Skolens årsregnskab udleveres/sendes fra skolen senest 21
dage før det repræsentantskabsmøde, hvor regnskabet skal behandles.
Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og
likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for
tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed.
Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale.
§ 3 Skolens drift
Stk. 1Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud og
elevbetaling.
Stk. 2Skolens midler må alene komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode.
Stk. 3Overskud ved skolens drift tilfalder institutionen og skal
i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til
imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for
skolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale,
byggeforanstaltninger og lignende.
Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift,
skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere
af følgende måder:
1) Som indestående i
pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land
inden for De Europæiske Fællesskaber.
2) I fondsaktiver udstedt af
danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller
gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står
som udsteder eller garant.
4) I værdipapirer bortset fra
aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med
de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som
andre end skolen disponerer over.
§ 4 Repræsentantskabsmødet.
Stk. 1Repræsentantskabsmødet består af repræsentantskabets
medlemmer.
Stk. 2Repræsentantskabsmødet vedtager ændringer i vedtægterne,
jævnfør § 12, og træffer beslutning om institutionens nedlæggelse
jævnfør § 13.
Stk. 3Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden
udgangen af juni måned. Det indkaldes af bestyrelsen med 3 ugers
varsel ved almindeligt brev til medlemmerne med følgende
dagsorden.
- Valg af dirigent og stemmetællere.
- Bestyrelsens beretning
- Forstanderens beretning
- Godkendelse af det reviderede regnskab
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Indkomne forslag
- Eventuelt
Stk. 4Forslag, som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet,
samt forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer skal være bestyrelsen
skriftligt i hænde senest 14 dage inden repræsentantskabsmødet.
Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 8 dage før.
Stk. 5Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når 4
bestyrelsesmedlemmer eller mindst 15 af repræsentantskabets
medlemmer ønsker det. Det indkaldes som ordinært
repræsentantskabsmøde sammen med dagsorden.
Stk. 6Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Repræsentantskabsmødet er beslutningsdygtigt uden hensyn til antal
mødte medlemmer, jf. dog § 13.
Stk. 7Ét medlem kan kræve skriftlig afstemning.
Stk. 8Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på
repræsentantskabsmødet. Protokollen underskrives af dirigenten og
opbevares på skolen.
§ 5Bestyrelsens sammensætning.
Stk. 1Bestyrelsenbestår af 8 stemmeberettigede medlemmer, som
vælges på repræsentantskabsmødet af og blandt skolens
repræsentantskabs medlemmer. To af de 8 kan dog vælges uden for
repræsentantskabet.
Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:
- Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller
andre virksomheder, der udlejer ejendomme m. m. til skolen, eller
som kontrollerer udlejer af ejendomme m. m. til skolen.
- Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer
ejendomme m. m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af
ejendomme m. m. til skolen.
- Ejere af ejendomme m. m. der udlejes til skolen.
- Den samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen ved to
eller flere frie kostskoler inden for samme skoleform.
Stk. 2Bestyrelsens medlemmer vælges for 4 år ad gangen. For ét
år ad gangen vælges 2 suppleanter blandt repræsentantskabets
medlemmer.Bestyrelsens medlemmer afgår efter tur - 2 ad gangen. Et
medlem af bestyrelsen kan ikke udskiftes af repræsentantskabet før
valgperiodens udløb.
Stk. 3Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer. Skolens
forstander deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder. Endvidere
kan forstanderens ægtefælle og en repræsentant for lærerne uden
stemmeret deltage i møderne.
Stk.4Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i
Danmark.
Stk. 5Bestyrelsenvælger sin formand, næstformand og
kasserer.
§ 6Bestyrelsens opgaver og
ansvar.
Stk. 1Bestyrelsenhar den overordnede ledelse af skolen og er
herunder ansvarlig for dens økonomi.Bestyrelsenskal sørge for at
tage skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af skolens midler,
så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der
tages skyldige økonomiske hensyn.Bestyrelsener ansvarlig over for
repræsentantskabet.Bestyrelsener endvidere ansvarlig over for
Undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for
ydelse af tilskud overholdes.
Stk. 2Bestyrelsenansætter og afskediger forstanderen og lærerne.
Ansættelse og afskedigelse af lærere sker efter indstilling fra
forstanderen.
Stk. 3Bestyrelsentræffer beslutning om køb, salg og pantsætning
af fast ejendom.
Stk.4Bestyrelsenfastsætter elevbetalingen.
Stk. 5Bestyrelsengodkender en plan for skolens overordnede
kursusvirksomhed og undervisningsplan for det enkelte kursus.
Stk. 6Bestyrelsener ansvarlig for udarbejdelse af korrekt
driftsregnskab og status jf. § 10 stk. 1.
Stk. 7Bestyrelsenunderretter Undervisningsministeriet om
institutionens nedlæggelse.
§ 7Bestyrelsens arbejde m.v.
Stk. 1Bestyrelsenholder møde når formanden eller 4 medlemmer
finder det nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt.
Stk. 2Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og
meddeler samtidig hvilke sager, der skal behandles.
Stk. 3Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger
for, at beslutninger indføres i beslutningsprotokol. Efter hvert
møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse
er berettiget til at få sine afvigende meninger indført i
protokollen. Formanden sørger for at de trufne beslutninger
udføres.
Protokollen skal opbevares på skolen.
Stk. 4Bestyrelsener beslutningsdygtig, når 5 medlemmer er til
stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved
stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb,
salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret
stemmeflertal. (Herved forstås mindst 2/3 flertal).
Stk. 5Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende
eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig
interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens
kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af inhabilitet skal det fremgå af
protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og
afstemninger.
Stk. 6En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige
hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt
at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder
økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i
forvaltningslovens kap.8 om tavshedspligt.
Stk. 7Bestyrelsenkan ved behandling af konkrete sager vedrørende
medarbejdere, beslutte at holde møder alene for medlemmerne.
Stk. 8Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for skolens
gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets
almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.
Stk. 9Bestyrelsenfastsætter sin forretningsorden.
§ 8 Skolens daglige ledelse
Stk. 1Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen,
som tillige har det pædagogiske ansvar.
Stk. 2Ved forstanderens fravær ud over en måned skal der
konstitueres en forstander.
Stk. 3Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at
foretage retshandlinger, der ligger inden for den daglige ledelse
af skolen.
Stk. 4Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset
fra lærerne, og foretager indstilling til bestyrelsen om
ansættelse og afskedigelse af lærerne.
Stk. 5Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i
forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet.
§ 9 Medarbejderråd.
Stk. 1Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste
medarbejdere.
Stk. 2Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i
forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet.
Stk. 3Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende
sager:
Vedtægtsændring
Om- og tilbygning
Regnskab og budget
Forstander- og læreransættelse/afskedigelse
Undervisningsplan
Kursusplan
Kursusterminer
Stk. 4Medarbejderrådet træffer beslutning i følgende sager:
Årsplan
Timeplan
Andre arrangementer
Optagelse og evt. bortvisning af elever
Forældrekontakt
Indkøb indenfor budgettets rammer
§ 10 Regnskab og revision.
Stk. 1Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 15.
april. Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med
gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.
Stk. 2Revisionen skal være afsluttet hvert år, inden den 15.
april, hvorefter det reviderede regnskab, bilagt
revisionsprotokollat sendes til bestyrelsens formand til
forelæggelse på det førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde.
Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede
regnskab inden forelæggelse for repræsentantskabet. Medlemmerne
skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder
betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jvf. § 5.
Stk. 3Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 11. Tegningsretten.
Stk.1Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med
3 medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 2Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et
kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder
formandens underskrift.
§ 12 Vedtægtsændringer.
Stk. 1Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af
ministeriet.
Stk. 2Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2
repræsentantskabsmøder med mindst 14 dages mellemrum, hvor mindst
2/3 af de fremmødte stemmer for.
§ 13 Nedlæggelse
Stk. 1Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på et
repræsentantskabsmøde hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer
for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse
træffes efter mindst 14 dage på et nyt repræsentantskabsmøde med
almindeligt flertal af de mødte medlemmer.
Stk. 2Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i
overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.
Stk. 3Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse
fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er
gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved
likvidation godkendt af Undervisningsministeriet.
Stk. 4Bestyrelsenhar ansvaret for bevarelse af institutionens
aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter
gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i
overensstemmelse med stk. 5.
Stk. 5Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets
godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende
regler om frie kostskoler.
Vedtaget på repræsentantskabsmødet
den 2. maj 2006
og den 8. november 2006
Jan Lund, formand
Else Gregersen
Wagner Fonseca
Mona Klit, næstformand
Erik Mejdahl
Aase Poulsen
Inger Marie Feilan
Bjarne Strømgaard
2. Værdigrundlag påBjerget Efterskole
Med åbenhed, tillid og livsglæde i centrum ønsker vi påBjerget
Efterskoleat skabe en nutidig skole med udgangspunkt i det kristne
menneske- og livssyn.
Vi anser mennesket for at være unikt og dyrebart - og vi ser
livet som en gave - skabt i kærlighed af Gud.
Nærmere formål:
Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag ønsker vi at skabe en
skole, hvor eleverne får mulighed for at opleve:
¤ Faglige udfordringer.
¤ Et trygt og varmt fællesskab, hvor vi øver os på livet, og
hvor der er plads til at udvikle personlige kompetencer.
¤ Et dagligt samvær, hvor vi taler om tro og tvivl, håb og
tilgivelse. Et samvær, hvor vi lader det kristne budskab udfordre
og inspirere os i vores fælles liv.
¤ Et hav af oplevelser og udfordringer, der henvender sig til
det hele menneske både med hensyn til de kreative, musiske,
sociale, faglige, fysiske og åndelige områder.
¤ Et ligeværdigt og forpligtigende fællesskab, der bygger på
tillid, ansvar og respekt for den enkelte.
¤ Den omgivne natur.
Vi driver efterskole med ståsted i den danske folkekirke.
Vi har tilknytning til KFUM og KFUK, KFUMs Idrætsforbund,
KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Y´s Men`s Club, Indre
Mission, FDF og de lokale menighedsråd.
4.00 Evaluering
I løbet af en treårig periode evaluerer vi følgende områder, der
er beskrevet i forbindelse med vores værdigrundlag.
¤ Faglige udfordringer.
¤ Et trygt og varmt fællesskab, hvor vi øver os på livet, og
hvor der er plads til at udvikle personlige kompetencer.
¤ Et dagligt samvær, hvor vi taler om tro og tvivl, håb og
tilgivelse. Et samvær, hvor vi lader det kristne budskab udfordre
og inspirere os i vores fælles liv.
¤ Et hav af oplevelser og udfordringer, der henvender sig til
det hele menneske både med hensyn til de kreative, musiske,
sociale, faglige, fysiske og åndelige områder.
¤ Et ligeværdigt og forpligtigende fællesskab, der bygger på
tillid, ansvar og respekt for den enkelte.
¤ Den omgivne natur.
(konklusionerne på evalueringerne kan fås ved henvendelse til
skolen)
5.00 - undervisning - boglige timer
5.01
Dansk
5.01.9
Dansk
9. kl.
5.01.10
Dansk
10. kl.
5.02
Matematik
5.02.9
Matematik 9. kl.
5.02.10
Matematik 10. kl.
5.03
Engelsk
5.03.8
Engelsk 8. kl.
5.03.9
Engelsk 9. kl.
5.03.10
Engelsk 10.kl
5.04
Tysk
5.04.9
Tysk
9. kl.
5.05
Fysik
5.05.9
Fysik
9. kl.
5.05.10
Fysik
10. kl.
5.06
Kristendom
5.06.9
Kristendom 9. kl.
5.08
Geografi
5.09
Historie
5.10
Samfundsfag
5.11
Idræt
5.01
Dansk
5.01.9
Dansk
9 kl.
Dansk 9. Klasse
Indholdsplan
Kontekst:Selvstændig stillingtagen er et af nøglebegreberne i en
moderne globaliseret verden, der
stiller krav om fleksibilitet og et dannelsesbegreb, der er
baseret på viden om og indsigt i såvel egne som andres
livsbetingelser.
Dansk er som fag med til at danne eleverne med henblik på tillid
og
respekt samt ansvar i forhold til såvel sig selv, som det
samfund, de er en del af. Dermed er temaer
som identitet, ungdom/voksendom, lighed mellem kønnene og
kønsroller, minoritetsgrupper,
livsværdier og livsvilkår samt rettigheder og pligter i et
demokratisk samfund selvskrevne temaer i
danskundervisningen.
Vision:At skabe glæde ved og indsigt i sproglige udtryksformer;
at øge elevernes evne til at løfte
sig fra et real- til et abstrakt plan i deres arbejde med
tekster; at bevidstgøre eleverne om egne
refleksionsprocesser;
At lære eleverne tekstfaglige redskaber for at kunne slippe
dem;
At eleverne får et solidt genrekendskab.
At give eleverne kendskab og evne til at kunne perspektivere
tekster i en samfundsmæssig og historisk kontekst, samt i et
psykologisk perspektiv; at øge den enkelte elevs faglige og
personlige sikkerhed.
Tegn:Gradvis forbedring af det individuelle skriftsprog, såvel
med henblik på stavning,
tegnsætning og ordforråd, som med henblik på en præcis og klar
formuleringsevne i forskellige
udtryksformer. Gradvis forøgelse af den faglige og personlige
sikkerhed i mundtlig fremstilling.
Et væsentligt tegn er derudover naturligvis graden af motivation
og engagement.
Handling:Repetition/tilegnelse af tekstfaglige begreber indenfor
hovedgenrerne og udvalgte
undergenrer. Dels gennem lærerstyret undervisning og dels gennem
selvstændig tilegnelse af egne færdigheder gennem såvel mundtligt
som skriftligt arbejde med udvalgte teksttyper. Lærerstyret
undervisning, samt øvelser i argumentation. Intertekstualitet
bl.a. belyst gennem moderne reklamers reference til kunsthistorien.
Billedlæsning af såvel levende som faste billeder.
Bedømmelse og evaluering:
Vil foregå med udgangspunkt i fællesmål for Dansk. Evalueringer
vil foregå løbende som en kombination af lærerstyret og
selvevaluering.
_____________________________
Claus Z. Jørgensen
5.01.10 Dansk
10. klasse
Undervisningsplan for dansk 10. Klasse 2009-10
Faget følger Undervisningsministeriets Faghæfte nr. 1 for
Dansk
Undervisningens sigte:
Selvstændig stillingtagen er et af nøglebegreberne i en moderne
globaliseret verden, der stiller krav om fleksibilitet og et
dannelsesbegreb, der er baseret på viden om og indsigt i såvel egne
som andres livsbetingelser. Dansk er som fag med til at danne
eleverne med henblik på tillid og respekt samt ansvar i forhold til
såvel sig selv, som det samfund, de er en del af. Dermed er temaer
som identitet, ungdom/voksendom, lighed mellem kønnene og
kønsroller, minoritetsgrupper, livsværdier og livsvilkår samt
rettigheder og pligter i et demokratisk samfund selvskrevne temaer
i danskundervisningen.
Jeg vil forsøge at skabe glæde ved og indsigt i sproglige
udtryksformer; og øge elevernes evne til at løfte sig fra et real-
til et abstrakt plan i deres arbejde med tekster; at bevidstgøre
eleverne om egne refleksionsprocesser; at lære eleverne
tekstfaglige redskaber for at kunne slippe dem; at give eleverne et
litteraturhistorisk overblik, at give eleverne kendskab og evne til
at kunne perspektivere tekster i en samfundsmæssig og historisk
kontekst, samt i et psykologisk perspektiv; at øge den enkelte
elevs faglige og personlige sikkerhed.
Fokus på elevernes udvikling:
Gradvis forbedring af det individuelle skriftsprog, såvel med
henblik på stavning,
tegnsætning og ordforråd, som med henblik på en præcis og klar
formuleringsevne i forskellige udtryksformer. Gradvis forøgelse af
den faglige og personlige sikkerhed i mundtlig fremstilling. Et
væsentligt tegn er derudover naturligvis graden af tilslutning til
undervisningen.
Desuden i henhold til fælles mål. Se faghæfte for dansk
Indhold:
- Science fiction
- Mellem liv og død
- Reklamer
- Om at gå i skole
- Det multikulturelle DK
- Folkeviser
- Kortfilm
- Fristelse -de 7 dødssynder
- 2. verdenskrig
Hovedværker; Filmen Onskab af Jan Gulliou, Askeslottet af Anders
Johansen
Udover disse emner er der opsamling i forbindelse med
eksamen.
Undervisningsmaterialer
I dansk indeholder faget ældre og nyere litteratur. Digte og
digtskrivning herunder forskellige skriveprocesser. Film,
tegneserier, sagprosa, skærmtekster, billedanalyse, tekster på
norsk og svensk, drama, søgning på nettet. IT kundskaber i forhold
til layout, redigering, opsætning og mail af stile.
Arbejdsformer:
Samtale, individuel og gruppearbejde, drama, elev- og
læreroplæsning, brug af bibliotek og samlinger og databaser, sang
og musik, individuel og fælles tekstproduktion, øvelser og lege,
skabende arbejde med ord og sprog og tekster,
Evalueringsformer:
Opsamling efter hvert tema ud fra fastlagte mål, arbejdsformer
og elevernes individuelle behov ud fra selvevalueringen.
Lærerens rette arbejde og iagttagelser og vurdering af elevernes
skriftlige og mundtlige arbejder.
Diskussionsforum, hvori indgår evaluering af dette.
Antal timer: 3*2 timer ugentligt samt 2
fagdage a 4 timer
Obligatorisk: Ja
Prøveforberedende: Ja, skriftlig- samt mundtligprøve
Underviser: Cille Bang Jensen
5.02 - Matematik
5.02.9- matematik 9. kl.
Indholdsplan for Matematik 9. klasse:
Formål
Det overordnede mål med undervisningen i matematik er i
overensstemmelse med undervisnings-ministeriets formål:
"Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler
matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de
bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i
matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv
og naturforhold.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt
og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet
med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at
matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og
kommunikation.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at
eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel
og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig
vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage
ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab."[1]
Indhold og metoder
Undervisningen bygger på den enkelte elevs forudsætninger og den
enkelte elevs medansvar for egen læring. Det betyder en åben
tilgang til arbejdet, der styrker elevens tro på, at der ud fra
egen viden kan løse problemstillinger i
matematikundervisningen.
Ved skoleåret begyndelse testes eleverne, så vi får et indtryk
af elevernes faglige niveau og evne til at arbejde selvstændigt. Ud
fra denne test og vurdering laver vi 2 hold, hvor de elever der har
brug for ekstra hjælp i undervisningen er på hold med samme niveau
og færrest elever. Vi deler eleverne op, så vi på bedste vis kan
udfordre eleverne hvor de er, og give dem lyst til at arbejde med
matematik og tro på egne evner
Begge hold gennemgår det samme pensum og skal til Folkeskolens
(skriftlige) Afgangsprøve - FSA.
Emner vi beskæftiger os med er:
Geometri, Pythagoras´ læresætning, målestoksforhold, brøker,
procent, ligninger, reduktion, funktioner, statistik, økonomi,
vækst, regneark, kombinatorik, sandsynlighedsregning,
perspektivtegning og isometrisk tegning. Spejlinger og flytninger,
Potens og kvadratrod, Rumfang og massefylde
Som grundbog vil der i 9. Klasse blive brugt Zenit. Nogle emner
vil blive uddybet med supplerende materialer fra andre lærebøger,
lærerfremstillet materiale eller konkrete materiale. Stofgennemgang
via læreroplæg, gruppearbejde eller individuelt arbejde.
Der vil være én terminsprøve i februar, samt jævnlige
afleveringer af skriftlige opgaver. Disse vil blive rettet med
karakter og en skriftlig vejledning. Nogle af sættene vil ligeledes
blive gennemgået i klassen efterfølgende.
Timetal:5 t. pr. uge samt 2 fagdage a 3 timer
Prøveforberedende:Ja, skriftlig eksamen i 9.kl.
3 timers problemregning og 1 times færdighedsregning.
Sidst opdateret:5/8 2009
Ansvarlige:Cille Bang Jensen (CB) ogSøren Bundgaard(SB)
5.02.10 - matematik 10. klasse
Indholdsplan for
Matematik på 10.kl. niveau
på
Bjerget Efterskole
Formål:
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i
stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Jf. Færdige Mål
fra UVM. Undervisningen kan afsluttes med en10. klasse prøve
skriftlig og/eller mundtlig.
Undervisningsform
Undervisningsformen tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs
forudsætninger og er primært baseret på egne materialer og opgaver.
Der lægges op til en engageret deltagelse i undervisningen
hvor hjælpsomhed overfor andre i klassen er en vigtig del af
undervisningen.
Jeg vil gerne have eleverne til at forstå at de forskellige
faglige niveauer de hver især kommer med skyldes ikke at nogen er
mere "dummere/klogere end andre" men at hver enkelt står på
hver deres matematikniveau og det er derfra vi skal arbejde
fremadrettet.
Efter hver gang der har været matematik på skemaet, vil jeg som
lærer gerne arbejde for at hver elev synes de har fået en
aha-oplevelse eller lært noget. Undervisningsformen bærer præg af
at eleven skal føle tryghed i klassen og frit kunne stille
spørgsmål uden at føle mindreværd.
Der trænes gennem året med skriftlige opgavesæt til
aflevering
Emner:
Timetal pr. uge 3 lektioner á 45 min,
2 lektioner á 25 min.
Særlige hjælpemidler/metoder:
Internet, SmartBoard og PC´ere
Prøveforberedende /
ikke prøveforberedende:
Faget er prøveforberedende
mod 10.kl. prøven
,,Plik" aug
2009
5.03
Engelsk
5.03.9
Engelsk 9. kl
Indholdsplan for faget engelsk 2009 - 2010
Klasse: 9 N
Lærer: Mathias Braad Mikkelsen
Mål for undervisningen:
Eleverne skal træne:
- de
kommunikative færdigheder som at tale, læse, lytte og sprogbrug,
dvs. evnen til at udtrykke sig præcist og nuanceret med hensyn til
ordforråd og grammatik samt karakteristiske engelske vendinger
-
skriftlige færdigheder, herunder at kunne anvende de centrale
grammatiske områder korrekt samt anvende retstavning og tegnsætning
nogenlunde præcist
- have
viden om kultur- og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande.
9. klasse skal til afgangsprøve i mundtlig engelsk og desuden kan
skriftligt engelsk blive udtrukket.
Arbejdsmetoder og arbejdsformer:
- læse
diverse tekster
- lytte
til forskellige tekster
- lave
rollespil
- se film
og samtale og diskutere i klassen og i grupper
- aflevere
forskellige skriftlige opgaver
- øve
grammatik.
Status og evalueringsformer:
Løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige arbejde.
2 gange terminskarakterer samt årskarakterer. Terminsprøve i
skriftlig engelsk og eksamenstræning i mundtlig engelsk.
Undervisningsmaterialer:
The Elephantman, That's it, film og eget materiale
Omfang:
3 ugentlige lektioner
____________________
Mathias Braad Mikkelsen
5.03.10
Engelsk 10.kl
Indholdsplan for faget engelsk 2009 - 2010
Klasse: 10
Lærer: N.C. Nielsen
Mål for undervisningen:
Eleverne skal træne:
- de
kommunikative færdigheder som at tale, læse, lytte og sprogbrug,
dvs. evnen til at udtrykke sig præcist og nuanceret med hensyn til
ordforråd og grammatik samt karakteristiske engelske vendinger
-
skriftlige færdigheder, herunder at kunne anvende de centrale
grammatiske områder korrekt samt anvende retstavning og tegnsætning
nogenlunde præcist
- have
viden om kultur- og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande.
9. klasse skal til afgangsprøve i mundtlig engelsk og desuden kan
skriftligt engelsk blive udtrukket.
Arbejdsmetoder og arbejdsformer:
- læse
diverse tekster
- lytte
til forskellige tekster
- lave
rollespil
- se film
og samtale og diskutere i klassen og i grupper
- aflevere
forskellige skriftlige opgaver
- øve
grammatik.
Status og evalueringsformer:
Løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige arbejde.
2 gange terminskarakterer samt årskarakterer. Terminsprøve i
skriftlig engelsk og eksamenstræning i mundtlig engelsk.
Undervisningsmaterialer:
New Choice for 10., artikler, film og eget materiale
Omfang:
4 ugentlige lektioner
Undervisningsforløb:
English history, culture and traditions
Youth culture
Right and wrong
Ireland
USA
____________________
N.C. Nielsen
5.04
Tysk
5.04.9
Tysk
9. kl.
Indholdsplan for faget tysk 2009 - 2010
Klasse: 9
Lærer: N.C. Nielsen
Mål for undervisningen:
- kunne
forstå hovedindholdet af talt tysk om kendte emner i
dagligdagen
- føre en
enkel samtale og anvende et centralt ordforråd med forståelig
udtale
- læse og
forstå hovedindholdet af tekster indenfor forskellige genrer
- udtrykke
sig skriftligt i et nogenlunde forståeligt sprog
- anvende
viden om sprogets opbygning (grammatikken)
- anvende
retstavning
- anvende
ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt
- have en
grundlæggende viden om levevilkår og kultur i tysktalende
lande.
Arbejdsmetoder og arbejdsformer:
- læse
diverse tekster
- lytte
til forskellige tekster
- lave
rollespil og lege
- se film
og samtale og diskutere i klassen og i grupper
- aflevere
forskellige skriftlige opgaver
- øve
grammatik.
Status og evalueringsformer:
Løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige arbejde.
2 gange terminskarakterer samt årskarakterer. Eksamenstræning
Prøve:
9. klasses prøve er i år kun mundtlig og er et af de fag som er
til udtræk. Der skal opgives mellem 30 og 40 siders tekst. Den
mundtlige prøve består af et oplæg som eleven selv forbereder ud
fra et selvvalgt emne. Derudover trækker eleven et spørgsmål inden
for årets temaer.
Undervisningsmaterialer:
Schau 3, Sport ist Spitze, artikler, film og eget materiale
Omfang:
3 ugentlige lektioner
Undervisningsforløb:
- unge I
Tyskland
-
kærlighed
-
sport
-
eventyr
- 2.
Verdenskrig
-
Muren
____________________
N.C. Nielsen
5.05
Fysik
5.05.9
Fysik
9. klasse
Indholdsplan for faget Fysik/kemi i 9. klasse. 2009-10
Formål for faget:
Faget opfylder de ministerielle krav og krav der er gældende ved
lov. (fælles mål)
Eleverne skal i faget fysik/kemi beskæftige sig med følgende
emner:
- Syrer og Baser
- Atomkraft
- Energiformer
- Alternativ energi
- Elektricitet i samfundet og hjemmet
- Elektromagnetisme
- Astronomi
- Atomlære
- Miljø
- Det periodiske system
Endvidere indgår forsøg som en daglig del af undervisningen.
Der vil blive anvendt SmartBoard i undervisningen.
Timer i faget:
2 lektioner ugentligt + fagdage.
Prøvefag:
Faget er prøveforberedende.
Anne Glinvad Bonde
_____________________________
5.05.10 Fysik 10. klasse
Indholdsplan
for
Fysik/kemiundervisningen i
10.kl.
på
Bjerget Efterskole
Formål:
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte
fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og
forklare fænomener og hændelser kende til udvalgte stoffers
kredsløb i naturen.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til
udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske
forbindelser kende til forskellige tiders forestillinger om
universets opbygning og udvikling kende til væsentlige træk ved den
teknologiske udvikling.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede
for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og
energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt
vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive
hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og
samfundet.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle
hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og
eksperimenter vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer
til opgaven.
Indhold: Eget udvikletundervisning fra www.hval.dk LÆREMIDLER -
FYSIKHUSET
Om Smykker,nikkel, Archimedes lov og Astronomi. Atomlære og
radioaktivitet, "Fremtidens energiforsyning", "Det bygger vi huse
af"
Timetal pr. uge
2
Timetal i
alt
56 timer
Prøveforberedende / ikke
prøveforberedende: Faget er
prøveforberedende
Obligatorisk /
valgfrit:
Faget er valgfrit for 10. kl.
,,Plik"
aug 2009
5.06
Kristendom
5.06.9
Kristendom 9. kl.
Indholdsplan for kristendomskundskab
2009/2010
Timetal:
Der undervises i kristendomskundskab i 2 ugentlig time.
Fagets formål:
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at
eleverne erkender og forstår, at den
religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det
enkelte menneske og for dets forhold
til andre.
Stk. 2.Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen,
som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Stk. 3.Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og
forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor
kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og
livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af
andre livsformer og holdninger.
Stk. 4.Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål
og svar, som findes i
kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal
undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig
stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.
Fagets indhold:
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
© Livsfilosofi og etik
© Bibelske fortællinger
© Kristendommen og dens
forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
© Ikke-kristne religioner og andre
livsopfattelser.
I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og
færdigheder, i hvert af de fire områder,
udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet, både i faget
kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående
emner og problemstillinger.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for
tilrettelæggelsen, gennemførelsen
og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får
mulighed for at uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med
det faglige stof, samt forholde sig til den religiøse dimension i
tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
menneske. Derudover øves eleverne i mellemmenneskelige relationer
og forskellige religiøse samfund, således at elevernes indsigt i
kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de
kommer til udtryk i Danmark og resten af verden, øges.
Eleverne skal desuden Forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål
og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse
hermed.
Prøveforberedende:Ja
Claus Zoega Jørgensen
5.07 - Biologi
Indholdsplan for Biologi 2009/2010
Timetal:
Der undervises i biologi på 8.- 9. klassetrin i 1 ugentlig
time.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
- De levende organismer og deres omgivende natur
- Miljø og sundhed
- Biologiens anvendelse
- Arbejdsmåder og tankegange
I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
hvert af de fire områder udvikles som en helhed på 8. - 9.
klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående
emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på de
kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet blandt andet i
natur/teknik.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for
tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af
undervisningen, således at eleverne får mulighed for at :
- bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med
omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø,
sundhed og praktisk anvendelse af biologi,
- erkende og formulere biologiske problemstillinger samt
gennemføre undersøgelser og eksperimenter,
- forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse
som en del af vores kultur og verdensbillede,
5.08.8 geografi
- engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand
til at tage stilling og handle
Fagets formål:
Formålet med undervisningen i biologi er, at
eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den
omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Der lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.
Når det er muligt, tager undervisningen sit
udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og
opfattelser.
Elevernes glæde ved naturen og lyst til at
beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger søges
fremmet gennem arbejde med naturens materialer.
Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø
søges videreudviklet, og undervisningen sigter mod at bidrage til
at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til
menneskets samspil med naturen.
Prøveforberedende:Ja, skriftlig prøve.
Claus Zoega Jørgensen
5.08
Geografi
5.08.8
Geografi 8. kl.
Indholdsplan samt
årsplan
for Geografi 8. klasse
Skoleåret 09-10
Faget følger undervisningsministeriet Fælles mål for
Geografi, faghæfte 14.
"Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner
sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for
levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne
sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af
geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes
udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give
eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer
og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi - og
geografisk forskning - i samspil med de øvrige naturfag bidrager
til vores forståelse af verden.
Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i
vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser
bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen
skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og
kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at
lære mere.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af
fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og
kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes
ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og
teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder
for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets
samspil med naturen - lokalt og globalt."
Indhold og metode
Undervisningen bygger på den enkelte elevs forudsætninger og den
enkelte elevs medansvar for egen læring. I undervisningen arbejder
vi fortrinsvis videre på de kundskaber og færdigheder, som eleverne
har erhvervet sig i natur/teknik.
I undervisningen arbejder vi med de centrale kundskabs- og
færdighedsområder
- Regionale og globale mønstre
- Naturgrundlaget og dets udnyttelse
- Kultur og levevilkår
- Arbejdsmåder og tankegange.
De grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire
områder udvikles som en helhed på 7.-9. klassetrin både i faget, og
når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger.
Undervisningen vil oftest være tematisk med et samfundsfags-
eller historieemne, eksempelvis Energi, Vejr og Klima, Kina, og
flere emner. Hermed kan eleverne udnytte den sammenhæng, der er
mellem de enkelte fag og opleve at tingene hænger sammen også set
over tid.
I 8. Klasse arbejder vi med Geotoper 1,2 og 3. Nogle emner vil
blive uddybet med supplerende materialer fra andre lærebøger,
lærerfremstillet materiale eller konkrete materiale. Varierende
arbejdsformer såsom læreroplæg, gruppearbejde eller individuelt
arbejde vil være i fokus. Eleverne vil ligeledes stifte bekendtskab
med Multiple choise test, da dette er prøveformen i 9. Klasse.
Ved arbejdet med forskellige tekster lægges i undervisningen
vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema,
der skal sætte eleverne i stand til at forbedre deres muligheder
for at forstå og tilegne sig teksternes geografiske indhold.
Timetal:1 t. pr. uge samt 1 fagdag a 4 timer
Prøveforberedende:Ja, skriftlig eksamen i 9.kl.
5.08.9
Geografi 9. klasse
5.08.10
Indholdsplan samt årsplan
for Geografi 9. klasse Skoleåret 09-10
Faget følger undervisningsministeriet Fælles mål for
Geografi, faghæfte 14.
"Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner
sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for
levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne
sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af
geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes
udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give
eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer
og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi - og
geografisk forskning - i samspil med de øvrige naturfag bidrager
til vores forståelse af verden.
Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i
vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser
bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen
skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og
kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at
lære mere.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af
fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og
kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes
ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og
teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder
for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets
samspil med naturen - lokalt og globalt."
Indhold og metode
Undervisningen bygger på den enkelte elevs forudsætninger og den
enkelte elevs medansvar for egen læring. I undervisningen arbejder
vi fortrinsvis videre på de kundskaber og færdigheder, som eleverne
har erhvervet sig i natur/teknik.
I undervisningen arbejder vi med de centrale kundskabs- og
færdighedsområder
- Regionale og globale mønstre
- Naturgrundlaget og dets udnyttelse
- Kultur og levevilkår
- Arbejdsmåder og tankegange.
Her i 9.klasse skal eleverne trænes i at koble det stof, de
lærte i 7. og 8 klasse sammen og diskutere årsager og konsekvenser
af udviklinger. .
I 9. Klasse arbejder vi med Geotoper 1, 2 og 3. Nogle emner vil
blive uddybet med supplerende materialer fra andre lærebøger,
lærerfremstillet materiale eller konkrete materiale. Varierende
arbejdsformer såsom læreroplæg, gruppearbejde eller individuelt
arbejde vil være i fokus.
I årets løb vil vi lave ca. 3 prøver, som ligner den prøve, som
de skal op i som afsluttende prøve, således at eleverne bliver
fortrolige med prøveformen.
Undervisningen vil oftest være tematisk med et samfundsfags-
eller historieemne, eksempelvis Energi, Vejr og Klima, Kina, og
flere emner. Hermed kan eleverne udnytte den sammenhæng, der er
mellem de enkelte fag og opleve at tingene hænger sammen også set
over tid.
Ved arbejdet med forskellige tekster lægges i undervisningen
vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema,
der skal sætte eleverne i stand til at forbedre deres muligheder
for at forstå og tilegne sig teksternes geografiske indhold.
Timetal:1 t. pr. uge samt 2 fagdage a 4 timer
Prøveforberedende:Ja, skriftlig eksamen
5.09
Historie
5.10
Samfundsfag
5.10.8+9 Samfundsfag 8 + 9
klasse
Indholdsplan for faget Samfundsfag
Fagets
navn:
Samfundsfag
Periode:
Skoleåret 2009/2010
Klassetrin:
8. og 9. klasse
Timetal:
1 lektioner ugentligt i 28 uger. I alt 28 lektioner á 60
minutter.
Derudover endnu ikke fastlagte lektioner fordelt på dedikerede
fagdage.
Formål:
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler
lyst
og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt
perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.
Stk. 2.Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler
historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at
iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale
samfundsforhold og konflikter.
Stk. 3.Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund
af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i
samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for
løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets
historiske forudsætninger
Indhold: Stk.
1.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig
kundskaber og færdigheder inden for områdetmenneske og stat, der
sætter dem i stand til at:
1) Beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske
demokrati
2) Gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne
bag dem
3) Diskutere statens rolle i forhold til økonomisk udvikling og
politik,
4) Gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og
regioner og
5) forholde sig til den danske stats rolle i det internationale
samfund.
Stk. 2.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
tilegnet sig
kundskaber og færdigheder inden for områdetmenneske og samfund,
der sætter dem i stand til at:
1) Diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og
fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene,
2) Give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med
produktions- og erhvervsstruktur,
3) Gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til
udvikling af kompetencer,
4) Gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og
forbrug og
5) Kende til unges forhold i Europa.
Stk. 3.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for områdetmenneske og
kultur,der sætter dem i stand til at:
1) Gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil
mellem mennesker,
2) Sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige
religioner, normer og livsformer,
3) Forklare baggrunden for nationalisme og
4) kende til og forholde sig til globalisering.
Stk. 4.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for områdetmenneske og
natur, der sætter dem i stand til at:
1) Forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk
ressource,
2) Diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger
lokalt, nationalt og globalt og
3) diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen.
Metode:
OvenståendeCentrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål)
søges opfyldt ved gennemgang på klassen og inddragelse af
eleverne i diskussioner, hvor deres holdninger kan skinne
igennem.
Gruppearbejde er også et centralt aspekt af faget, hvor et givet
emne kan arbejdes igennem, og hvor meninger brydes.
Begge klasser harAktualitetsom et gennemgående tema året
igennem. Her skal de i grupper på 2, fremlægge et aktuelt emne,
eks. en artikel fra én af skolens holdte aviser, som derefter er
til genstand for diskussion på klassen. I dette arbejde får
eleverne oplevelsen af, at teorien gennemgået på klassen kan
anvendes i praksis. Desuden opøves eleverne i at stå og fremlægge
på klassen.
Derudover bliver der arbejdet med kildekritik som et brugbart
værktøj.
Undervisningsbøger: UndervisningssystemetProjekt
Samfundsfag(Gyldendal) ogSamfundsstudier(Gyldendal) bliver benyttet
i henholdsvis i 8. og 9. kl. som grundbog og basis for faget.
Derudover indgår avisartikler, materialer hentet fra Internettet,
andre bøger, eks. Folketingets undervisningsmaterialer omkring
Grundloven m.m., samt videomaterialer.
Prøve:
Faget er prøveforberedende og kan udtrækkes til mundtlig prøve
Sidst
opdateret:
5/8 2009
Ansvarlig: Søren
Bundgaard(SB)
5.11
Idræt
Indholdsplan for 9., 10. klasse Idræt 2009/2010
Timetal:
2 ugentlige timer
Fagets formål:
Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige
idrætslige oplevelser, erfaringer og
refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der
giver mulighed for kropsligog almen udvikling.
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til
at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen
af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det
samfund, de er en del af.
Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for
sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne
forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et
forpligtende fællesskab.
Idrætsundervisningen bygger på en mangfoldighed af
bevægelsesaktiviteter, der skal ses under perspektiver som det
legende, det konkurrenceprægede, det udtryksmæssige og det
eksperimenterende.
I undervisningen indgår fysiske, psykiske, sociale og kulturelle
aspekter ligesom fysiologi og anatomi indgår som en naturlig del af
undervisningen.
Fagets mål:
· Eleverne opnår tekniske og taktiske færdigheder i en række
forskelligartede etablerede
idrætsgrene
· De får erfaringer med at instruere og planlægge
· De får oplevelser af at være fælles om noget, at "løfte i
flok", at have samme mål
· De lærer elementære skrevne og uskrevne spilleregler.
· De bliver opmærksomme på nødvendigheden af rummelighed og
accept, når mennesker
er sammen
· De møder udfordringer på både et fysisk og socialt plan
· Deres kreative og innovative horisont udvides. Der arbejdes
målrettet med nyskabelse
· Den legende tilgang til idræt betones frem for en
konkurrencepræget tilgang.
· Oplevelser der kan skabe lyst og glæde ved fysisk aktivitet er
prioriteret
· Eleverne bliver mere kloge på dem selv og deres krop
Prøveforberedende:
Nej.
Til skoleårets afslutning vil der blive udfærdiget en udtalelse som
vedlægges prøvebeviset.
___________________________
_________________________________
Claus Zoega
Jørgensen Per
Bjerregaard
6.00 Valgfag
6.01
Badminton
6.02
Billedkunst
6.03
Filosofi
6.04
Fodbold
6.05
Friluftsliv
6.06
Håndarbejde
6.07
Korsang
6.08
Samspil
6.09
Spring
6.10
Talent
6.11
Teater
6.12
Elektronik
6.13
6.01
Badminton
Formål
At give eleverne mulighed for at dygtiggøre sig indenfor
badminton samtidig med at spilleglæden og motivationen bevares.
Indhold
I badminton begynder vi med at arbejde med grundslagene, clear,
lang singleserv, drop og smash. Samtidig arbejder vi med at lære
det rigtige benarbejde på banen. Siden hen arbejder vi med baghånd
og netspil samt sætter fokus på teknik og taktik både med hensyn
til single og double.
I løbet af året arrangeres i samarbejde med DGI to
badmintonkurser i weekender, hvor eleverne opfordres til at
deltage. Vi deltager i forskellige turneringer.
Badminton er et valgfag med 2 ugentlige timer.
6.02 - Billedkunst
Undervisningsplan for Billedkunst 2009-10
Indhold og struktur:
I faget billedkunst arbejder vi kreativt og skabende i et
afslappet og inspirerende miljø.
Emnerne kan være meget forskellige fra år til år. Undervisningen
tager udgangspunkt i elevernes interesse og ideer fra læreren.
Her er et udpluk af det vi har arbejdet med tidligere:
- Portrætter
- Skulpturer i Paverpol
Ikoner
- Poul Pava
- Stor format
Sampling
Ostevoksskulptur
- Keramik
Formål:
Det er undervisningens mål at eleverne skal:
Få en oplevelse af at være kreativ og møde kunsten på
forskellige niveauer
Lære at lære nyt og bruge sine hænder
Blive udfordret på en ny og anderledes måde
Lære at arbejde med og få kendskab til forskellige
materialer
Bibringes lyst til at udstille sine ting på skolen og evt. andre
steder
Se værdien i at bidrage positivt i et inspirerende miljø
Timetal: 2 ugentlige timer
Underviser:Cille Bang Jensen
6.03
Filosofi
Indholdsplan for valgfaget filosofi
2009/2010
|
Valgfag
|
|
Prøve
|
Ingen prøve
|
|
Formål
|
Undervisningens skal lede frem mod, at eleverne kan reflektere
over og forholde sig kritisk til forskellige teorier vedrørende
filosofi og psykologi samt forstå og forholde sig til disse
fagområders sprog og begreber. Desuden skal de udvikle kundskaber
og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere etiske
problemstillinger foruden me-tarefleksionens betydning for det
moderne menneske.
|
|
Indhold
|
Faget vil fokusere på elevernes forståelse for
menneskers forskellige synsvinkler og forudsætninger, at verden kan
se vidt forskellig ud afhængig af opdragelse, gener, mil-jø, kultur
og livsforståelse. Undervisningen tager udgangspunkt i diverse
teorier og stræber mod at eleverne vil:
tilegne sig teoretisk viden
stifte bekendtskab med filosofiens og
psykologiens store tænkere og disses særpræg og sprogbrug
få en større begrebsforståelse
forholde sig kritisk til og perspektivere mellem
fremlagte teorier
danne sig holdninger til såvel psykologiske som
filosofiske problemstillinger
vurdere diverse teorier i forhold til deres
samtid
|
|
Undervisningsmaterialer
|
Der anvendes skriftligt materiale hentet fra
diverse bøger om forskellige teorier indenfor både psykologi og
filosofi. Der benyttes både originale uddrag af teoretikernes egen
litteratur samt forarbejdninger lavet med det formål at lette
læsning og forståelse. Der arbejdes bl.a. med uddrag fra Freud,
Erikson, Stern, Piaget, Gardner, Platon, Luther, Kant, Kierkegaard,
Nietzsche m.fl. Desuden anvendes film og øvelser, som demonstrerer
de forskellige teorier.
|
|
Arbejdsformer
|
Der arbejdes teoretisk med fagets perspektiver
gennem studier, foredrag, diskussioner, refleksioner og øvelser
både i grupper, par og individuelt. Der fokuseres især på ele-vens
mulighed for stillingtagen og argumentation.
|
|
Omfang
|
Undervisning falder i blokke af halvanden time
en gang om ugen.
|
|
Evalueringsformer
|
Da faget sætter diskussion og argumentation i
centrum, vil evalueringen i høj grad ske løbende mundtligt. Desuden
vil der i løbet af året foretages samtaler med den enkelte elev om
dennes læring og stillingtagen samt udnyttelse af personlige
ressourcer.
|
Claus Zoega Jørgensen
6.04
Fodbold
6.05
Friluftsliv
Indholdsplan for Friluftsliv 2009/2010
Formål: At
give eleverne mulighed for at opleve naturen samt udvikle en
respekt og glæde over at opholde sig i den fri natur. Eleverne vil
gennem leg få nogle gode naturoplevelser, og de vil blive
præsenteret for flere dele af spejderrelaterede emner.
Indhold: En
stor del af undervisningen vil foregå med kajak i en lille sø ved
en primitiv overnatningsplads nær Bulbjerg.
Her vil eleverne lære at blive fortrolige med kajakken og vil kunne
forberedes til at tage til Limfjorden med kajakken.
Eleverne
vil blive præsenteret for flere lege, som fx Skovstratego.
Fuglelivet ved Vejlerne.
Overnatning i bivuak eller i egen lavvo med primitiv madlavning
Der vil være mulighed for pionering og forståelse af
kort/kompas.
Timetal: Friluftsliv
er et valgfag, der indebærer 4 timer ugentligt i forlængelse af i
hinanden. Faget vil i vinterhalvåret være reduceret til 2 timer pr.
uge.
Prøveforberedende:
Nej
__________________________
___________________________
Claus Zoega Jørgensen
Jens
Barslev
6.06
Håndarbejde
6.07
Korsang
Indholdsplan for faget Korsang
Fagets
navn:
Korsang
Periode:
Skoleåret 2009/2010
Timetal:
2 lektioner ugentligt i 28 uger. I alt 56 lektioner á 45
minutter
Formål:
- At videreudvikle elevernes sang- og musikglæde ved flerstemmig
sang
- at synge sammen med andre.
- At bidrag til elevernes musikalske læring, stemmetræning og
almene dannelse, der rækker ind i elevernes sociale kompetencer,
indordning i grupper, evne til samarbejde m.m.
- At opøve de forskellige discipliner, som skal bruges til
korsang, f.eks. lytning, stemmepleje, nodelære og at følge
direktion.
Indhold:
- 2-4 stemmige satser af meget blandet karakter, eks. danske sange
og
salmer, spirituals, rytmiske sange og gospel.
- Der søges både at synge med akkompagnement samt a
cappella.
- Valg af satser afspejles også af korets sammensætning samt
hvad koret har lyst til at synge.
- Desuden bruges der tid på opvarmningsøvelser, lytteøvelser og
rytmiske øvelser.
Særligt:
Koret optræder ofte ved arrangementer både på og uden for
skolen.
Prøve:
Faget er et valgfag og er ikke prøveforberedende
Sidst
opdateret:
23/08 2009
Ansvarlig: Søren
Bundgaard(SB) og Mathias Braad Mikkelsen (MM)
6.10
Talent
Indholdsplan
for
Talentudvikling
på
Bjerget Efterskole
Formål:
Formålet med dette valgfag er, at udvikle de færdigheder som elever
har indenfor det
naturvidenskabelige område. To af motivationsfaktorerne er dels at
komme i avisen med
et projekt og deltage i en konkurrence
Indhold:
Ud fra interesse og undren over naturvidenskabelige
verdensbilleder, inspireret via aktuelle problemstillinger fra avis
og TV, arbejder vi med udvalgte emner som f.eks, kontrol af
træpillers brændværdi, undersøgelser af rentabilitet af solceller
eller opfinde den mindst energikrævende måde at løfte vand på.
Løsninger på klimaproblemer. Osv.
Timetal pr. uge
2
Timetal i
alt
56 fordelt over 4 semestre
Særlige hjælpemidler/metoder:
Prøveforberedende / ikke
prøveforberedende: Faget er ikke
prøveforberedende
Obligatorisk /
valgfrit:
Faget er valgfrit for 8., 9., og 10. kl.
,,Plik"
aug 2009
6.12 - Elektronik
Indholdsplan
for
Elektronik
på
Bjerget Efterskole
Formål:
Formålet med undervisningen i elektronik er, at eleverne
tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
konstruktion af print. De skal udvikle færdigheder i at kende de
forskellige grundlæggende komponenter og deres indbyrdes
kombinationsmuligheder, samt blive i stand til at forstå samspillet
i processen fra ide over planlægning til udførelse.
Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og
vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i det praktiske
arbejde ved dels at lave print ud fra færdige byggevejledninger men
også egne fremstillinger for herigennem at styrke oplevelsen af
tillid til egne muligheder.
Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier
samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved
bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske
omverden og naturen.
Indhold:
- Indholdet af undervisningen er meget præget af de ønsker eleverne
kommer med og hvad
jeg i tiden finder interessant.
- Design og æstetik er vigtige områder, samt den håndværksmæssige
korrekte udførelse.
- Der arbejdes mest egne fremstillede print og meget lidt med
færdigkøbte printplader
Timetal pr. uge
2
Timetal i
alt
56
Særlige hjælpemidler/metoder:
Prøveforberedende / ikke
prøveforberedende: Faget er ikke
prøveforberedende
Obligatorisk /
valgfrit:
Faget er valgfrit for 8., 9., og 10. kl.
,,Plik"
Aug 2009
6.08.1 Samspil
Indholdsplan for faget Rytmisk Samspil
Fagets
navn:
Rytmisk Samspil
Periode:
Skoleåret 2009/2010
Timetal:
2 lektioner ugentligt i 28 uger. I alt 56 lektioner á 45
minutter
Formål:
- At udvikle glæden ved at skabe musik og spille sammen med
andre.
Dette opnås dels igennem opøvelse af elevernes instrumentale
færdigheder, men også ved at øge elevernes forståelse for
samarbejdets betydning og værdien af den enkeltes indsats.
- Desuden søges der at udbrede en musikhistorisk forståelse af
signifikante epoker og ståsteder i den rytmiske musiks
historie.
Indhold:
- Indholdet bestemmes i nogen grad af hvilke instrumenter den
enkelte
elev behersker, eller i hvert fald hvilket musikalsk niveau
eleverne befinder sig på.
- Indholdet bestemmes også af elevernes præferencer - hvad
lytter de til og har lyst til at spille. Det er lysten der driver
værket.
- Sidst men ikke mindst er indholdet bestemt af signifikante
musik-historiske perioder, og af stilskabere hvis betydning for den
rytmiske musiks udvikling manmåstifte bekendtskab med - eks. The
Beatles.
I undervisningen søges der rotation på det rytmiske
instrumentarium, sådan at alle får lov til at spille forskellige
instrumenter.
Særligt:
Samspilsholdene optræder ved arrangementer både på og uden for
skolen.
Prøve:
Faget er et valgfag og er ikke prøveforberedende
Sidst
opdateret:
5/8 2009
Ansvarlig: Søren
Bundgaard(SB)
6.09 - Spring
6.10 - Teater
6.11 - Videoredigering/film og medier
Indholdsplan
for
Videoredigering/film og medier
på
Bjerget Efterskole
Formål:
Formålet med dette valgfag er, dels at give faglig viden om brug af
video
som et arbejdsredskab, men også til at bruges som et middel til
oplysning.
Der vil også blive sat fokus på, hvordan vi kritisk skal se på
andres video /
TV-optagelser. Også hvordan man med de samme optagelser kan klippe
det således,
at 2 modsatte budskaber kommer ud af resultatet.
Eleverne skulle også gerne blive i stand til selvstændigt at kunne
optage, redigere og lave
en DVD af udvalgt optagelser gennem året.
Indhold:
- Eleverne introduceres til grundlæggende brug af kamera og
videoredigering.
- Om hvordan det færdige produkt behandles så det kan lagres,
dels på VHS bånd, DVD, CD-rom og forberedes til udgivelse på
Internettet.
- Grundlæggende teori om kameragang, billedkomposition, tekst,
grafik, effekter, lyd
og lyssætning, samt klippeteknik.
Timetal pr. uge
2
Timetal i
alt
56 fordelt over 4 semestre
Særlige hjælpemidler/metoder:
Digitale og analoge
videokameraer
Pc´ere med videoredigeringssoftware
Prøveforberedende / ikke
prøveforberedende: Faget er ikke
prøveforberedende
Obligatorisk /
valgfrit:
Faget er valgfrit for 8., 9., og 10. kl.
Plik"
Aug. 2009
7. Undervisning - anden
7.01 U.E.A
undervisning
Indholdsplan
for
U.E.A.-undervisningen
på
Bjerget Efterskole
Der undervises ud fra Bekendtgørelse nr. 571 af
23/6/2003
http://www.retsinfo.dk/delfin/html/b2003/0057105.htm
Nedenstående er de tilføjelser der er gældende for
undervisningen her påBjerget Efterskole
Formål: Bekendtgørelse
nr. 571 af 23/6/2003
Indhold: Der
er som minimum afsat 2 samtaler pr. elev foruden nedenstående.
Timetal pr. uge
Faget er ,,timeløst" hvilket vil sige, at der ikke på skemaet er
fastsat særlige
timer, udover 2 ugers brobygning for 10.kl. (Uge 45 2009 og uge 4
2010)
Erhvervspraktikugen (uge 4 2010 for 9 kl.) og en ,,Skole- og
Erhvervsvejlederaften for forældre og elever " d. 12/1
2010.
Samt erhvervspraktik for 8.kl. (Uge 24 2010)
Desuden får hver klasse en fagdag sammen med skolevejlederen.
Timetal i
alt
Der er afsat 200 timer til skolevejledningen for skoleåret
09/10
Særlige hjælpemidler/metoder:
UV-DATA´s programmer U-VEJ,
BROBYGNING.NET og OPTAGELSE.DK anvendes. Samt 4 årlige
samarbejdsmøder
mellem omegnens efterskole og UU-THY.
Prøveforberedende / ikke
prøveforberedende: Faget er ikke
prøveforberedende
Obligatorisk /
valgfrit:
Faget er obligatorisk for 8., 9., og 10. kl.
,,Plik"
Aug 2009
Bilag 1
Indholdsplan
for
U.E.A.-undervisningen
på
Bjerget Efterskole
Forløbet vil gennem året bl.a. indeholde:
Fra Sept. Den 1. samtalerunde mellem
skolevejlederen og hver enkelt elev.
Uge 46 2009 O.S.O:
10. kl. laver deres Obligatoriske Selvvalgte opgave med et antal
lærere og
skolevejlederen som vejledere
Erhverspraktik 9.kl.:
Iuge 4 Afvikles erhvervspraktik for 9.kl.
Skolevejlederen finder praktikpladser ud fra samtalens ønsker og
lokalområdets muligheder.
Eleverne får i god tid stedet at vide og på danskklasserne
bliver der så brugt tid på at skrive ,,ansøgninger" til
,,deres" job på praktikstedet.
Eleverne bor på skolen i praktikugen og får buskort betalt af
Efterskolen, hvis stedet ligger langt væk.
Erhverspraktik 8.kl.:
Iuge 24 Afvikles erhvervspraktik for 8.kl.
Skolevejlederen finder praktikpladser ud fra samtalens ønsker og
lokalområdets muligheder.
12/1 2009. ,,Skole- og
Erhvervsvejlederaften" er en aften for forældre og elever
hvor alle
ungdomsuddannelser er repræsenteret denne aften for at gøre
rede for de muligheder
de kan tilbyde
Jan. 2010: 2. samtale med eleverne begynder.
Uddannelsesplan:
Alle elever får opdateret deres uddannelsesplan og i løbet af
det tidlige forår 2010 vil FTU skemaet (Fælles tilmelding til
ungdomsuddannelserne) blive gennemgået for 9. og 10.kl..
Eleverne får gennemgået proceduren på Internettet og skemaet
skal afleveres underskrevet her igen tids nok til indsendelseinden
15/3 2010
Skolevejlederen sender skemaerne via OPTAGELSE.dk til de
respektive uddannelsesinstitutioner, som eleven har som sit første
ønske, og samtidigt sendes der besked til den kommunale
ungdomsvejleder, hvor eleven befinder sig det kommende år.
Evaluering:
Til forældresamtalerne d. 9/10-09 og 12/3-10 evalueres sammen
med eleven årets samtaler om uddannelse og
skole/ungdomsuddannelsesvalg. Der er også løbende kontakt gennem
mail til forældrene gennem UV-VEJ programmets mailfunktion hvor
arbejdspapirerne for elev-skolevejledersamtalerne bliver fremsendt
til forældre efter hver samtale.
7.02 Specialundervisning med computer
Undervisningsplan
for
Specialundervisning med computer
på
Bjerget Efterskole
Formål:
At hjælpe læse/stave/regne svage elever med at udvikle deres
færdigheder ved at tage
udgangspunkt i sted hvor de hver især er lige nu, og med computeren
som et væsentligt
værktøj.
Indhold:
-
Indholdet af undervisningen er meget individuelt. Med udgangspunkt
i et par tests
vurderes der hvilke dele af elevens fagområder der skal sættes
fokus på og trænes .
- Er det
dansk/sprog, er Iris Ordbank med danskoplæserstemmen NANNA og
engelskoplæserstemmen EMILY en vigtig brik til at hjælpe videre
med.
- Men også
www.hval.dk bliver meget brugt
her.
- Er det
matematik, er Excel regneark, Geometers geometriprogram
omdrejningspunktet.
- Selve
undervisningen foregår i en dobbelttime med 2 elever én gang om
ugen.
Timetal pr. uge
2
Timetal i
alt
56
Særlige hjælpemidler:
Bærbare computer,
Internettet
Prøveforberedende / ikke
prøveforberedende: Faget er ikke
prøveforberedende
Obligatorisk /
valgfrit:
Faget er for de elever der er visiteret gennem PPR og får
ekstra bevilling med på efterskole til at afholde disse timer.
,,Plik"
Aug. 2009
- Undervisning - særlige uger
8.01
Introdage
Formål
Formålet er at få begyndt det nye skoleår på bedste måde: At få
introduceret eleverne til efterskoletilværelsen, til de nye
kammerater og lærere, til faciliteterne og til lokalområdet.
Indhold
Introdagene strækker sig over den første uge på skolen og byder
dels på dage med almindelig undervisning og dage, hvor
undervisningen er omlagt til f.eks. et løb rundt på skolen, hvor de
introduceres for mange af de lokaler og faciliteter de skal lære at
benytte sig af, en cykeltur i lokalområdet.
De sidste døgn i den første uge, tager eleverne på hustur sammen
med de elever de bor i hus med, samt de huslærere der tilknyttet
huset.
Evaluering
Introdagene evalueres mundtligt i de enkelte huse på et
husmøde.
8.02 Emneuge
8.03
Projektuge (8. og 9. klasse) (se punkt 7.01)
Formål
Formålet med projektopgaven er, at eleverne udvikler deres evne
til at planlægge og gennemføre en projektorienteret arbejdsproces.
De skal kunne fordybe sig i et emne og samtidig bevare overblikket.
De skal kunne indgå i et samarbejde og til slut formidle resultatet
på en relevant måde.
Mål
Målet er at alle elever i 8. klasse får afprøvet
projektarbejdsformen, og at eleverne i 9. klasse laver en
projektopgave som beskrevet i bekendtgørelsen om projektopgaven i
folkeskolens 9. klasse.
Indhold
Der vælges et fælles overordnet emne for hele årgangen. Emnet
kunne f.eks. være "Fascination", "Det dyrebare liv", "De gjorde en
forskel", "Forandring", "En jord - forskellige verdener".
Eleverne laver enkeltvis eller i grupper en problemformulering,
der efterfølgende besvares.
8.04 10 kl. brobygning
Indholdsplan
for
Brobygningsforløb for 10.kl.
på
Bjerget Efterskole
Formål: …Brobygningen skal
præsentere og afspejle krav, indhold og form i en eller flere
ungdomsuddannelser samt give eleven mulighed for at opleve miljøet
på den
pågældende uddannelsesretning……
Citat fra Retsinformations oplysning om brobygning jf.
lovbekendtgørelse nr. 770
af 27. juni 2007
Indhold: UU-THY og EUCNORDVEST
samt Thisted Gymnasium og i
enkelte tilfælde Tech College Aalborg (specielle indgange som
ikke findes tættere på
Bjerget Efterskole.) Tilbydes i uge 45 og uge 4
Brobygningsforløb for 10.kl.
Andet:
10.kl. får på Vejledningsfagdagen 8/9 -09 mulighed for via
BROBYGNING.NET at
orientere sig om hvilke muligheder der er for brogbygningshold i de
angivne perioder.
Derudover kan de også se hvilket indhold der er i de forskellige
holds uger.
Til slut angiver de på et skema til skolevejlederen hvilke 2
hold de gerne vil på og i
hvilke uger.
Til førstkommede personlige elevsamtale mellem elev og
skolevejleder tales dette
valg igennem og den endelige tilmelding foretager
Skolevejlederen via sit login på
brobygning.net.
Evaluering:UU-THY har på deres hjemmeside efter hver
brobygningsuge et evalueringsskema
Som eleverne udfylder. Disse oplysningers statistik videregives til
de forskellige
ungdomsuddannelsesinstitutioner der har deltaget i brobygningen og
danner grundlag
for et indkaldt evalueringsmøde møde for alle deltagende parter,
når alle
brobygningsforløbene er overstået for indeværende år.
Plik"
Aug. 2009
8.05 Praktik 9. klasse (se punkt 7.01)
Indholdsplan
for
ERHVERVSPRAKTIK
på
Bjerget Efterskole
Formål: At eleverne i
8. og 9.kl. bliver bedre rustet til at træffe deres fremtidige valg
af erhverv og uddannelse .
Indhold: Skolevejlederen
finder i de fleste tilfælde, efter elevernes ønske, de
praktiksteder der
skal bruges. Der er dog flere praktiksteder der gerne ser en
ansøgning fra praktikanten.
Derved er skolevejlederen også behjælpelig.
Skolevejlederen udsender en bekræftelse på indgået praktikaftale
til praktikstedet, hvori der også indgår oplysninger om regler,
krav og forventninger til begge parter. Eleven får en kopi af
brevet og skal i ugen forinden selv ringe til praktikstedet og
aftale mødetid og beklædning.
Timetal: Ca. 37 timer
Eller det antal timer arbejdsstedet har mulighed for at beskæftige
den
unge.
9. Kl. er i erhvervspraktik i uge 4 2010 og 8.kl. i uge
24
Andet:
Eleverne bor på skolen og tager med den ordinære busrute tæt ved
skolen.
Skolen afholder rejseudgifterne.
Der er afsat et antal timer til flere lærere til at aflægge
praktikstederne besøg i
slutningen af ugen.
Skolevejlederen er løbende ugen igennem i kontakt med
praktikanterne for at høre
om det går godt, eller være med til at rette op på
misforståelser.
Plik"
Aug. 2009
8.06 Besøg på fagskoler 8. klasse
Indholdsplan
for
Præsentationsforløb for 8.kl.
på
Bjerget Efterskole
Formål: At eleverne i
8.kl. bliver bedre rustet til at træffe deres fremtidige valg af
erhverv og uddannelse .
Indhold: 5 indgange på EUCNORDVEST
i Thisted tilbyder i uge 4 et præsentationskursus
á 1 dages varighed hver.
Håndværk og teknik
Teknologi og kommunikation
Mekanik, Transport og Logistik
Bygge og Anlæg
Mad til Mennesker
Formålet er ud over afklaringsaspektet, er også at give de
unge mennesker en god
oplevelse af at de godt kan lave noget der både er brugbart og
ser godt ud.
Hver dag kommer de glade hjem med en ting de har fremstillet på
de forskellige
værksteder.
Evaluering:Skolevejlederen evaluerer sammen med eleverne efter
ugens forløb og viderebringer
resultatet til EUCNORDVEST.
Plik"
Aug. 2009
8.07
Skitur/Vinterlejrskole
Formål
- At give eleverne en stor fælles friluftsoplevelse i den mørke
vinterperiode.
- Der bliver lagt vægt på at eleverne i løbet af dagene får
masser af frisk luft, lys og motion.
- Om aftenen samles vi til lejrbålsunderholdning, hvor vi lægger
vægt på at eleverne lærer at "stå på de skrå brædder" og optræde
for hinanden samt øver sig på at være et godt, aktivt og medlevende
publikum.
- At møde et andet land med hensyn til sprog, kultur, historie,
geografi og biologi.
Indhold
- En fælles vinterlejrskole i januar/februar måned.
- Aktiviteter i højfjeldet er sat i højsædet, Alle kommer mindst
3 dage på langrendski, hvor vi i mindre grupper tager af sted på
ture med forskellige sværhedsgrader så alle bliver udfordret.
- Der er også mulighed for at komme 2 dage på den
slalombakken.
- Lejrbålsunderholdning om aftenen, hvor både medarbejdere og
elever står for forskellige underholdende indslag, krydret med
diverse fællessange.
- Aftenvandring med fakler og elgsuppe ved en stjernebestrålet
søbred.
- Aftensang samt ungdomsaftengudstjeneste.
- Besøg på det olympiske stadion i Lillehammer og i byen
Lillehammer.
- Lysløjpeløb, hvor vi løber om kap med nordmændende fra den
lokale skiklub.
PeterGundersen
8.08 Musical
9.09
Terminsprøver
Formål
Formålet med terminsprøverne er, at de skriftlige
prøveforberedende fag får tid til at eleverne kan afprøve de
forhold der udspiller sig, når de skriftlige prøver senere på
skoleåret gennemføres. Terminsprøverne afvikles ud fra
prøvecirkulærets bestemmelse for afviklingen af de skriftlige
prøver.
Indhold
Eleverne får tildelt opgaver, der er på niveau med opgaverne til
den skriftlige prøve.
Evaluering
Evalueringen foregår efterfølgende på det enkelte hold, og
bedømmelsen gives i form af en terminskarakter.
8.10 Skriftlige
prøver
Undervisningen i 9. og 10. klasse påBjerget Efterskoleafsluttes
med de samme prøver som i folkeskolen.
8.11 Forårslejrskole
Formålet med lejrskolen er
- At få en
god fælles oplevelse, hvor vi lever tæt på naturen og hinanden samt
oplever, at det er blevet forår i Danmark.
Indhold
Vi bor på i bivuaker på en primitiv lejrplads, laver mad over
bål. Aktiviteterne kunne bl.a. bestå i O-løb, kajaksejlads,
pionerarbejde, diverse lege og spil samt lejrbål med underholdning
om aftenen.
8.12 Mundtlige prøver
Undervisningen i 9. og 10. klasse påBjerget Efterskoleafsluttes
med de samme prøver som i folkeskolen. Vi tilbyder dog ikke
fransk.
8.13 OSO
Formål
Formålet med den selvvalgte opgave er, at eleverne arbejder med
et emne i tilknytning til deres uddannelsesplan, og får mulighed
for undervejledning at forberede deres arbejdsmetoder, når de
planlægger og gennemfører en større selvstændig opgave.
Mål
Målet er at eleverne i 10. klasse udarbejder en selvvalgt opgave
som beskrevet i bekendtgørelsen.
Indhold
Eleven vælger selv, i samråd med vejlederen, hvilket emne
han/hun arbejder med. Emnet skal være relevant i forhold til
elevens uddannelsesplan.
Indholdsplan
for
O.S.O.-undervisningen
på
Bjerget Efterskole
Forløbet vil i skoleåret 0910 indeholde:
25.Sept. alle timer
1. Redegørelse til 10.kl.om hvad O.S.O. er
2. Eksempler på gode og dårlige O.S.O.´er
3. Oplysning om krav og opfyldelse af målsætning for O.S.O.
4. Udfyldelse af aftalepapir om problemformulering
5. Justering af Uddannelsesplan sammen med den enkelte elev.
6. Logbogen introduceres og påbegyndes
7. O.S.O. påbegyndes
Uge 43 2009 O.S.O ugen:
10. kl. laver deres Obligatoriske Selvvalgte opgave i alle ugens
timer med 1 lærer og
skolevejlederen som vejledere. Aflevering af produkt torsdag kl.
12.00
28/10- 09
Fremlæggelser med censor på hele dagen. Logbog med elevens
evaluering afleveres
til vejlederne.
9/11-
09 O.S.O.
udtalelser er færdigredigerede og afleveres påkontoret.
Evaluering På lærermødet 27/10
evaluerer lærerne O.S.O. forløbet.
Plik"
Aug. 2009
Bilag 3
Indholdsplan
for
O.S.O.-undervisningen
på
Bjerget Efterskole
Logbog
For
O.S.O. påBjerget Efterskole
efteråret 2009
Findes som vedhæftet fil
…….
logbog 09
Plik"
Aug. 2009
8.14
Afslutningsuge
Mål
At skabe en uge hvor fællesskabet er sat i centrum
At skabe en god afrunding på året
At få ordnet en række praktiske ting bl.a. med hensyn til
bogaflevering og rengøring.
Indhold
I løbet af ugen vil der bl.a. blive arbejdet med at lave revy,
blå bog, afslutningsgudstjeneste.
Der vil også blive tid til udflugt samt afslutningsfest.
- Arrangementer
9.01
Besøg i lærehjem
Formålet er at eleverne kommer rundt og besøger medarbejderne i
deres private hjem, så eleverne også på den måde for mulighed for
at opleve den enkelte medarbejder som andet og mere end "bare" en
lærer.
Indhold
Tre til fire aftner i løbet af et år kommer eleverne i mindre
grupper på besøg hos forskellige medarbejdere, hvor man hygger sig
og får aftenskaffe.
9.02 Sensommerfest
9.03 Talentaften
9.04 Fastelavnsfest
9.05 Sommerfest
9.06 Gensynsdag
Formålet er at give de elever der har gennemført et år påBjerget
Efterskolemulighed for at komme tilbage på skolen for at gense
medarbejdere, efterskolekammerater og møde det nye
efterskolehold.
Indhold
Gensynsdagen finder sted en lørdag i september, hvor programmet
ud over spisning bl.a. kan indeholde: nyt fra skolen, sangtime,
boldspil, billeder fra sidste år.
9.07 Efterskolernes dag
Formålet er at lave en åbent hus dag, hvor alle interesserede
har mulighed for at komme på skolen og få en rundvisning samt få et
indtryk af hvad vi som skole kan tilbyde.
Indhold
Vi holder åbent hus fra klokken 13.00 til 17.00. der er mulighed
for:
- at få en rundvisning på skolen
- at se og opleve de forskellige aktiviteter der er på skolen
denne dag.
- at forsyne sig ved kaffebordet
- at få en samtale med en medarbejder
- at få skolens brochuremateriale udleveret.
9.08 Motionsdag
Formålet er
- at sætte fokus på motion så eleverne bliver motiveret til at
motionere og prøver det i praksis.
- at samle penge ind til to projekter. Det ene halvdel går til
noget som eleverne kan få glæde af. Det anden halvdel går til et
u-landsprojekt.
Indhold
Fredag før efterårsferien løber eller cykler eleverne i en time.
De har forinden været ude at tegne sponsorkontrakter så de
indsamler et beløb pr. kilometer de gennemfører.
Eleverne er selv med til at komme med forslag til og vælge de to
indsamlingsprojekter.
9.09 Gospelkoncert
9.10 Efterskole weekend
Formålet er at give 12 til 15 årige mulighed for at komme og
prøve et døgn på vores efterskole.
Indhold
Vore gæster deltager sammen med de af vores nuværende elever,
der vælger at være her i et program der viser mest muligt af hvad
vores efterskole kan tilbyde. Programmet kan bl.a. bestå af
forskellige valgfag, en tur på klatrevæggen,
lejrbåls-underholdning, en alternativ gudstjeneste, natløb og
forskellige ryste-sammen-aktiviteter.
9.11 Volleystævne
9.12 Forældredag
Formålet med dagen er at møde elevforældrene til et
adventsarrangement med forskellige aktiviteter, hvor vi tager hul
på juleforberedelserne.
Indhold
Eleverne og deres forældre vælger sig ind på forskellige
valggrupper, der bl.a. kunne bestå af: fysiske aktiviteter i
hallen, juledekorationsværksted, kreativt værksted, kor, en
udflugt.
Efter en god middag indeholder programmet forskellige
elevindslag, hvorefter vi slutter af med at tænde adventskransen og
synge sammen.
9.13 NM i badminton
Formålet er at prøve kræfter med andre efterskoler i
badminton.
Indhold
Med udgangspunkt i det antal elever, der ønsker at deltage i
Nordjysk mesterskab i badminton tilmelder vi et tilsvarende antal
hold.
9.14 Julefest
Formålet er at få nogle gode oplevelser sammen med vore elever,
hvor juletraditionerne er i højsædet.
9.15 Forårskoncert
9.16 Alkohol fagdag
Formålet er at give eleverne oplysning om hvilke positive og
negative sider, der er i forbindelse med brugen af alkohol både i
forhold til den enkelte person, men også i forhold til vores
samfund som helhed.
Indhold
Ud over et undervisningsforløb, hvor eleverne bliver orienteret
om alkohol tilstræber vi også at få en person, der har været ude i
et alkoholmisbrug til at fortælle om sine erfaringer.
9.17 NM i volleyball
Formålet er at prøve kræfter med andre efterskoler i
volleyball.
Indhold
Med udgangspunkt i det antal elever, der ønsker at deltage i
Nordjysk mesterskab i volleyball tilmelder vi et tilsvarende antal
hold.
9.18 Nye elevers aften
Formålet er at give de kommende elever og deres forældre nogle
informationer og det kommende skoleår samtidig med at de også
bliver præsenteret for skolens medarbejdere og møder hinanden.
Indhold
I løbet af aftenen vil der være fællesinformationer, hvor
medarbejderne vil blive præsenteret, men de kommende eleverne vil
også komme ud i mindre grupper.
- Kostskolelivet - samvær
10.01 Dagens gang på Bjerget
|
Kl. 6.45
Kl. 7.05
Kl. 7.20-7.40
Kl. 7.50
Kl. 8.00
Kl. 10.00
Kl. 10.30-10.50
Kl. 10.50-12.25
Kl.12.30- 13.30
Kl. 13.30-14.15
Kl. 14.25-15.50
Kl. 15.50-16.10
Kl. 16.10-17.35
Kl. 17.45
Kl. 18.10
Kl. 18.20
Kl. 18.45-19.45
Kl. 21.00
Kl. 21.30
Kl. 22.00
Kl. 22.15
Kl. 22.30
|
Morgenløb: forlade huset kl. 6.45, I skal runde toppen inden kl.
7.00
Syge elever sætter sig på bænken ved lærerværelset, og venter på
vagten.
Morgenmad
Derefter går man på værelset for at rydde op, samt ordne sit
område.
Værelserne tjekkes af primus, man er i huset, indtil ens område
er godkendt.
Undervisningen begynder
Morgensamling med : Radioavis, Morgensang, Morgenmeldinger,
Beskeder
Formiddagspause
Undervisning
Middagsmad og pause
Undervisning
(Man pakker sine ting sammen og rydder op inden klasselokalerne
forlades.)
Undervisning eller valgfag
Eftermiddagspause
Valgfag
(Skoletasker samt egen bærbar computer skal være på værelset før
aftensmaden)
Aftensmad
Maden ryddes ud fra Ta´ selv bordene
Alle ude af spisesalen
Stilletime (Mobiltelefon skal være slukket de første 45 minutter
af stilletimen)
Aftenskaffe
Laver man sin værtspligt.
Værtspligten godkendes og derefter forlader man skolen.
(Dem der ikke har værtspligt forlader skolen 21.30)
Skal du være i eget hus
Skal du være på dit værelse
Det betyder, at du er færdig på badeværelset og
musikken/computer er slukket.
Vagtlærerne begynder at komme rundt for at sige godnat.
Du er i din seng og der skal være ro. Mobiltelefonen slukkes
|
10.02
Morgenløb
Formål
- at komme op og få gang i kroppen og skabe appetit til
morgenmaden.
- at opleve årets gang i naturen.
Indhold
Alle hverdage begynder med at eleverne skal bjerget rundt. En
rundtur på 1,5 kilometer. Vi oplever mange flotte solopgange over
Lund fjord og når vi kommer helt op på toppen kan vi se Bulbjerg og
Vesterhavet. I vinterhalvåret kan vi opleve nogle meget flotte
stjernehimle med stjerneskud.
10.03
Morgensang
Vores morgensamlinger begynder med at vi hører radioavis,
samtidig med at to elever står og noterer hovedoverskrifterne på
tavlen. formålet er at følge med i hvad der sker i verden omkring
os.
Formåletmed morgensangen er at eleverne stifter bekendtskab med
de kristne grundværdier. At vi har fået et fantastisk liv som vi må
bruge fuldt ud til gavn og glæde for os selv. Men at vi også er del
af et fællesskab, som vi har ansvar for.
Indhold
Vi begynder morgensangen med at synge en sang eller en salme
fortrinsvis fra Højskolesangbogen eller Puls, som eleverne har fået
udleveret. Derefter har dagens vagt et indlæg der indeholder en
pointe der belyser de kristne grundværdier. Vi vil herigennem vise
de unge mennesker hvad vi står for, men vi vil ikke bestemme, hvad
de skal tro og mene. Derefter beder vi en bøn, hvori Fadervor
indgår. Herefter synger vi en sang/salme igen.
Morgensangen indgår som en naturlig del af programmet også når
vi er på ture, hvor vi engang imellem har aftensang i stedet
for.
10.04
Primusordning
Formål
- At uddelegere ansvar til eleverne.
- At følge op på morgenrengøringen i husene.
Indhold
Eleverne i det enkelte hus vælger for en uge af gangen en
"primus", der bl.a. har ansvar for hver morgen kl. 7.50 at gå rundt
på alle værelser og fællesområder i huset for at godkende at
området er ryddet op og rengjort.
Primus har et særligt ansvar for at tingene i huset fungerer på
en god og ordentlig måde. I forbindelse med fravær eller sygdom at
finde en løsning på hvordan oprydning og rengøring alligevel bliver
ordnet. I forbindelse med sygdom er det i første omgang
værelseskammeraten der har ansvar for at den syge får noget at
spise i løbet af dagen, men her har primus også et særligt ansvar,
hvis den syge af en eller anden grund ikke kan få maden bragt af
værelseskammeraten.
10.05
Spisning
Formål
- at eleverne får en god, sund, og varieret kost.
- at eleverne får respekt for maden og dem der arbejder med at
tilberede måltiderne.
- at eleverne lærer at sætte pris på en god madkultur og det
sociale fællesskab der er omkring vore måltider.
Indhold
Det er obligatorisk at deltage i de tre hovedmåltider.
Morgenmaden foregår på cafeterievis indenfor en nærmere
afgrænset periode.
Middagsmaden består af to retter, enten forret og hovedret eller
hovedret og dessert. Vi begynder samlet med et bordvers. Efter
middagen bliver der givet beskeder, delt post ud og hvis der er en,
der har fødselsdag bliver det markeret med vores egen
fødselsdagssang.
Før aftensmaden er der mulighed for beskeder. herefter foregår
måltidet på cafeterievis.
Ud over de tre hovedmåltider bliver der også serveret noget til
de tre mellemmåltider: formiddagskaffe, eftermiddagskaffe og
aftenskaffe. Det kan være frugt, grønsager, kage eller boller.
10.06
Stilletime
Formåletmed stilletimen er at give eleven et pusterum i en travl
hverdag hvor der er mulighed for:
- at lave lektier og forberede sig til timerne.
- at få læst en god bog.
- at få snakket med sin værelseskammerat
- at skrive et brev
Indhold
Eleven skal være på sit værelse og der skal være ro
De to vagtlærere går rundt fra værelse til værelse og hjælper
med lektier med mere.
10.07
Rengøring
Formåleter at eleverne lærer, at det er en naturlig del af
tilværelsen at man rydder op og gør rent på de områder hvor man
færdes. Eleverne lærer også helt konkret at gøre rent.
Indhold
I elevhusene har eleverne ansvar for deres værelse samt det
fællesområde de er blevet tildelt. Områderne skal være ordnet hver
morgen inden klokken 7.50. En gang om ugen er der i skemaet afsat
tid så eleverne kan gøre elevhusene grundig rent under vejledning
af en af huslærene.
På selve skolen er der værtspligter hver aften klokken
21.30, hvor hele skolen bliver gjort ren. En gang om ugen er der i
skemaet afsat tid til at eleverne kan gøre hele skolen grundig ren
under vejledning af medarbejdere.
10.08
Køkkentjanser
Formåleter at eleverne:
- Lærer at lave mad
- lærer de øvrige opgaver, der er forbundet med madlavning og
servering.
- Får respekt for maden og de opgaver der forbundet med
madlavning.
Indhold
Et hold på 4 elever er i køkkenet en uge ad gangen og laver
sammen med køkkenpersonalet mad og løser der opgaver der er
forbundet dermed. Inden denne uge holder de møde med køkkenlederen
og laver en madplan for den periode de selv er i køkkenet.
10.09
Fritid
Fritiden er en vigtig del af efterskolelivet. Her har eleverne
mulighed for at hygge sig med hinanden. Skolens faglokaler og
øvrige faciliteter står til elevernes disposition. Der er rig
mulighed for at øve sig på at tage initiativ og få andre engageret
i egne projekter. Dette frirum giver også store muligheder for at
udvikle de sociale kompetencer.
10.10
Weekender
Formåleter at eleverne oplever weekenderne som et positivt
afbræk i en lang række af hverdage, hvor man slapper af, er aktive
sammen, får plads til anderledes aktiviteter, lærer selv at tage
initiativ og lader op til den kommende uge.
Indhold
I langt de fleste weekender er det frivilligt om den
enkelte elev vil være på skolen eller ej. Men hvis man vælger at
være på skolen har man også sagt ja til at deltage aktivt i det
obligatoriske program, der er i weekenden samt de forskellige
tjanser der følge med.
I weekenderne er der minimum en times program hver dag, hvor
alle deltager.
10.15
Grundregler
Grundregler på Bjerget Efterskole.
PåBjerget Efterskoleglæder vi os til et godt og udbytterigt
samarbejde med dig.
Når så mange mennesker lever tæt sammen, er det nødvendigt at
have nogle få og klare regler, som alle må rette sig efter. Vi vil
her nævne følgende for dig.
- Du skal
følge undervisningen og det øvrige program på skolen.
- Piger og
drenge må ikke komme på hinandens værelser eller i hinandens huse
uden for de aftalte besøgstider.
- Bjerget
Efterskoleer røgfri, hvilket betyder at du ikke må ryge, mens vi
har ansvaret for dig.
- Det er
ikke tilladt at medbringe eller indtage øl, vin, spiritus eller
euforiserende stoffer (herunder snifning eller pillemisbrug) på
skolen eller på vej til eller fra skolen. Overtræder du denne
regel, er det ensbetydende med, at du opsiger din aftale om at være
elev påBjerget Efterskole. Samtidig mister du retten til at være
elev på skolen.
Med din underskrift her fortæller du, at du ønsker at overholde
disse grundregler, og at du ønsker at arbejde positivt på at gøre
det kommende skoleår til et godt og udbytterigt år for dig selv og
alle andre påBjerget Efterskole.
Dato: __________________ Underskrift :
_______________________
(elev)
Vi opfordrer Jer som forældre til at snakke disse regler
grundigt igennem med jeres dreng /pige. Vi beder Jer bekræfte, at I
er bekendt med disse regler.
Dato: __________________ Underskrift :
_______________________
(forældre)
10.16
Kontaktlærerordning
Formål
Det er vigtigt at der er et godt samarbejde mellem forældrene,
skolen og den enkelte elev. I den forbindelse har kontaktlæren en
særlig funktion overfor den enkelte elev og i forhold til
forældrene. Kontaktlæren har et ekstra ansvar for, at den enkelte
elev trives og har det godt på skolen.
Indhold
Eleverne bor i elevhuse, hvor der bor fra 10 til 20 elever. Til
hvert hus er der tilknyttet 2-3 huslærere. Den enkelte huslærer
fungerer endvidere som kontaktlærer for en gruppe af de elever der
bor i huset, Hver kontaktlærer har ansvaret for 5 - 10 elever. I
den første uge holdes der flere husmøder, hvor eleverne bliver
vejledt i at få tingene til at fungere i huset. Der planlægges og
afvikles også en hustur med overnatning i den første
uge. I løbet af de første 14 dage har
kontaktlæreren samtale med den enkelte elev samt ringer til hjemmet
og orienterer forældrene om hvordan den går.
I
forbindelse med forældresamtalerne tilstræber vi også at forældrene
får en samtale med kontaktlæreren. Kontaktlæreren har et særligt
ansvar for den enkelte elev året igennem, hvilket dog ikke
forhindrer eleven og forældre i at tage kontakt med andre
medarbejdere, hvis de finder det mere naturligt.
-
Kalender
|
|
|
|
|
|
|
Bjerget EfterskoleEfteråret 2009
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
August 2009
|
|
September 2009
|
|
Oktober 2009
|
|
|
1
|
Lø
|
|
|
1
|
Ti
|
|
36
|
1
|
To
|
|
|
|
2
|
Sø
|
|
|
2
|
On
|
|
|
2
|
Fr
|
Fagdag
|
|
|
3
|
Ma
|
|
32
|
3
|
To
|
|
|
3
|
Lø
|
Søndagsskolerne låner lokaler
på BE
|
|
|
4
|
Ti
|
|
|
4
|
Fr
|
|
|
4
|
Sø
|
|
|
|
5
|
On
|
|
|
5
|
Lø
|
|
|
5
|
Ma
|
|
41
|
|
6
|
To
|
|
|
6
|
Sø
|
|
|
6
|
Ti
|
|
|
|
7
|
Fr
|
|
|
7
|
Ma
|
Fagdag
|
37
|
7
|
On
|
19.30
Repræsentantskabsmøde
|
|
|
8
|
Lø
|
|
|
8
|
Ti
|
Fagdag
|
|
8
|
To
|
|
|
|
9
|
Sø
|
|
|
9
|
On
|
Sensommerfest
|
|
9
|
Fr
|
Motionsdag F -forældredag
|
|
|
10
|
Ma
|
|
33
|
10
|
To
|
|
|
10
|
Lø
|
|
|
|
11
|
Ti
|
|
|
11
|
Fr
|
|
|
11
|
Sø
|
|
|
|
12
|
On
|
|
|
12
|
Lø
|
|
|
12
|
Ma
|
Efterårsferie
|
42
|
|
13
|
To
|
|
|
13
|
Sø
|
|
|
13
|
Ti
|
Efterårsferie
|
|
|
14
|
Fr
|
|
|
14
|
Ma
|
Emneuge
|
38
|
14
|
On
|
Efterårsferie
|
|
|
15
|
Lø
|
2. års elever ank. (CB+CZ)
|
|
15
|
Ti
|
|
|
15
|
To
|
Efterårsferie
|
|
|
16
|
Sø
|
F -Nye elever og forældre
ankommer kl. 14.00
|
|
16
|
On
|
|
|
16
|
Fr
|
Efterårsferie
|
|
|
17
|
Ma
|
Introuge
|
34
|
17
|
To
|
Taizegudstjeneste her i sognet
|
|
17
|
Lø
|
|
|
|
18
|
Ti
|
|
|
18
|
Fr
|
|
|
18
|
Sø
|
|
|
|
19
|
On
|
|
|
19
|
Lø
|
Forlænget
Weekend
|
|
19
|
Ma
|
OSO - Projektuge
|
43
|
|
20
|
To
|
Hustur
|
|
20
|
Sø
|
Forlænget
Weekend
|
|
20
|
Ti
|
OSO - Projektuge
|
|
|
21
|
Fr
|
Hustur
|
|
21
|
Ma
|
Forlænget
Weekend
|
39
|
21
|
On
|
OSO - Projektuge
|
|
|
22
|
Lø
|
|
|
22
|
Ti
|
|
|
22
|
To
|
OSO - Projektuge
|
|
|
23
|
Sø
|
|
|
23
|
On
|
|
|
23
|
Fr
|
OSO - Projektuge
|
|
|
24
|
Ma
|
|
35
|
24
|
To
|
|
|
24
|
Lø
|
Omegnens Kordag på BE
|
|
|
25
|
Ti
|
|
|
25
|
Fr
|
|
|
25
|
Sø
|
|
|
|
26
|
On
|
Ringe til Kontaktforældre
|
|
26
|
Lø
|
Gensynsweekend for elevholdet
0809
|
|
26
|
Ma
|
OSO og Projekt
fremlæggelser
AG kommer tilbage
|
44
|
|
27
|
To
|
Ringe til
Kontaktforældre 1. Elevbesøg i lærerhjem
|
|
27
|
Sø
|
E- Undervisningsdag Efterskolernes
Dag
|
|
27
|
Ti
|
|
|
|
28
|
Fr
|
Ringe til Kontaktforældre
|
|
28
|
Ma
|
|
40
|
28
|
On
|
Taizegudstjenmeste i Hillerslev
|
|
|
29
|
Lø
|
|
|
29
|
Ti
|
|
|
29
|
To
|
Gospelkoncert på BE
|
|
|
30
|
Sø
|
|
|
30
|
On
|
|
|
30
|
Fr
|
|
|
|
31
|
Ma
|
|
|
|
|
|
|
31
|
Lø
|
Efterskoleweekend
|
|
|
November 2009
|
|
December 2009
|
|
|
1
|
Sø
|
Efterskoleweekend
|
|
1
|
Ti
|
|
49
|
|
2
|
Ma
|
10 kl i brobygning
|
45
|
2
|
On
|
2.Elevbesøg i lærerhjem
|
|
|
3
|
Ti
|
10 kl i brobygning
|
|
3
|
To
|
|
|
|
4
|
On
|
10 kl i
brobygning
Repræsentantskabsmøde
|
|
4
|
Fr
|
|
|
|
5
|
To
|
10 kl i brobygning
|
|
5
|
Lø
|
|
|
|
6
|
Fr
|
10 kl i brobygning
|
|
6
|
Sø
|
|
|
|
7
|
Lø
|
Volleystævne
|
|
7
|
Ma
|
|
50
|
|
8
|
Sø
|
|
|
8
|
Ti
|
NM i badminton
|
|
|
9
|
Ma
|
|
46
|
9
|
On
|
|
|
|
10
|
Ti
|
Talentaften
|
|
10
|
To
|
|
|
|
11
|
On
|
Fagdag (Matematik)
|
|
11
|
Fr
|
|
|
|
12
|
To
|
|
|
12
|
Lø
|
|
|
|
13
|
Fr
|
|
|
13
|
Sø
|
|
|
|
14
|
Lø
|
|
|
14
|
Ma
|
Fagdag
|
51
|
|
15
|
Sø
|
|
|
15
|
Ti
|
|
|
|
16
|
Ma
|
Fagdag
|
47
|
16
|
On
|
|
|
|
17
|
Ti
|
Regions og byrådsvalg
|
|
17
|
To
|
|
|
|
18
|
On
|
F -Gospelkoncert ( en af
dagene i denne uge)
|
|
18
|
Fr
|
E -Juleafslutning
|
|
|
19
|
To
|
Taize i Lild kirke
|
|
19
|
Lø
|
Kl. 8.30 Er der
Juleferie
|
|
|
20
|
Fr
|
|
|
20
|
Sø
|
|
|
|
21
|
Lø
|
Forlænget Weekend
|
|
21
|
Ma
|
|
52
|
|
22
|
Sø
|
Forlænget Weekend
|
|
22
|
Ti
|
|
|
|
23
|
Ma
|
Forlænget Weekend
|
48
|
23
|
On
|
|
|
|
24
|
Ti
|
|
|
24
|
To
|
|
|
|
25
|
On
|
|
|
25
|
Fr
|
Juledag
|
|
|
26
|
To
|
|
|
26
|
Lø
|
2. juledag
|
|
|
27
|
Fr
|
|
|
27
|
Sø
|
|
|
|
28
|
Lø
|
F -Forældredag
|
|
28
|
Ma
|
|
|
|
29
|
Sø
|
|
|
29
|
Ti
|
|
|
|
30
|
Ma
|
|
|
30
|
On
|
|
|
|
|
|
|
|
31
|
To
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Januar 2010
|
|
Februar 2010
|
|
Marts 2010
|
|
|
1
|
Fr
|
Nytårsdag
|
|
1
|
Ma
|
Skitur
|
5
|
1
|
Ma
|
|
9
|
|
2
|
Lø
|
|
|
2
|
Ti
|
Skitur
|
|
2
|
Ti
|
|
|
|
3
|
Sø
|
Elevankomst
|
|
3
|
On
|
Skitur
|
|
3
|
On
|
Taize Hillerslev
|
|
|
4
|
Ma
|
|
1
|
4
|
To
|
Skitur
|
|
4
|
To
|
|
|
|
5
|
Ti
|
Fagdag
|
|
5
|
Fr
|
Skitur
|
|
5
|
Fr
|
Forlænget weekeend
|
|
|
6
|
On
|
Fagdag
|
|
6
|
Lø
|
|
|
6
|
Lø
|
Forlænget weekeend
|
|
|
7
|
To
|
|
|
7
|
Sø
|
|
|
7
|
Sø
|
Forlænget weekeend
|
|
|
8
|
Fr
|
|
|
8
|
Ma
|
|
6
|
8
|
Ma
|
|
10
|
|
9
|
Lø
|
|
|
9
|
Ti
|
|
|
9
|
Ti
|
|
|
|
10
|
Sø
|
|
|
10
|
On
|
|
|
10
|
On
|
|
|
|
11
|
Ma
|
|
2
|
11
|
To
|
Fagdag (om Alkohol
)
Fastelavnsfest
|
|
11
|
To
|
NM i volley
|
|
|
12
|
Ti
|
Fagdag om
Sexualunderv. F-
Uddannelsesaften
|
|
12
|
Fr
|
|
|
12
|
Fr
|
F
-Forældresamtaler
Aflevering af FTU-skemaer
|
|
|
13
|
On
|
|
|
13
|
Lø
|
|
|
13
|
Lø
|
|
|
|
14
|
To
|
|
|
14
|
Sø
|
|
|
14
|
Sø
|
|
|
|
15
|
Fr
|
BJERGET TRÆF !
|
|
15
|
Ma
|
Vinterferie
|
7
|
15
|
Ma
|
|
11
|
|
16
|
Lø
|
|
|
16
|
Ti
|
Vinterferie
|
|
16
|
Ti
|
|
|
|
17
|
Sø
|
DGI-badminton 10.00-15.00
|
|
17
|
On
|
Vinterferie
|
|
17
|
On
|
|
|
|
18
|
Ma
|
|
3
|
18
|
To
|
Vinterferie
|
|
18
|
To
|
|
|
|
19
|
Ti
|
|
|
19
|
Fr
|
Vinterferie
|
|
19
|
Fr
|
|
|
|
20
|
On
|
F -"forårs"koncert på Kirsten Kjærs
Museum
|
|
20
|
Lø
|
|
|
20
|
Lø
|
|
|
|
21
|
To
|
|
|
21
|
Sø
|
|
|
21
|
Sø
|
|
|
|
22
|
Fr
|
|
|
22
|
Ma
|
|
8
|
22
|
Ma
|
|
12
|
|
23
|
Lø
|
|
|
23
|
Ti
|
Terminsprøve
tysk
Sangaften
|
|
23
|
Ti
|
3. Elevbesøg i lærerhjem
|
|
|
24
|
Sø
|
|
|
24
|
On
|
Terminsprøve engelsk
|
|
24
|
On
|
|
|
|
25
|
Ma
|
E -10 kl. i brobygning i denne
uge
|
4
|
25
|
To
|
Terminsprøve dansk
|
|
25
|
To
|
|
|
|
26
|
Ti
|
E -9. kl. i praktik i denne uge
|
|
26
|
Fr
|
Terminsprøve matematik
|
|
26
|
Fr
|
|
|
|
27
|
On
|
E -8. kl. besøger fagskoler i denne
uge
|
|
27
|
Lø
|
|
|
27
|
Lø
|
|
|
|
28
|
To
|
E -
|
|
28
|
Sø
|
E -Mini åbent hus
|
|
28
|
Sø
|
Palmesøndag
|
|
|
29
|
Fr
|
E -
|
|
|
|
|
|
29
|
Ma
|
E -Musical
|
13
|
|
30
|
Lø
|
|
|
|
|
|
|
30
|
Ti
|
E -Musical
|
|
|
31
|
Sø
|
|
|
|
|
|
|
31
|
On
|
E -Musical
|
|
|
April 2010
|
|
Maj 2010
|
|
Juni 2010
|
|
|
1
|
To
|
Skærtorsdag
|
|
1
|
Lø
|
|
|
1
|
Ti
|
|
|
|
2
|
Fr
|
Langfredag
|
|
2
|
Sø
|
|
|
2
|
On
|
|
|
|
3
|
Lø
|
|
|
3
|
Ma
|
skr. Prøve begynd. DA DIKT
|
18
|
3
|
To
|
|
|
|
4
|
Sø
|
Påskedag
|
|
4
|
Ti
|
Skr. MAT
|
|
4
|
Fr
|
|
|
|
5
|
Ma
|
2.
påskedag
|
14
|
5
|
On
|
Skr. DAN
|
|
5
|
Lø
|
Grundlovsdag
|
|
|
6
|
Ti
|
Musical
|
|
6
|
To
|
Skr. ENG
|
|
6
|
Sø
|
|
|
|
7
|
On
|
Musical
|
|
7
|
Fr
|
Skr. TYS
|
|
7
|
Ma
|
|
23
|
|
8
|
To
|
Musical
|
|
8
|
Lø
|
|
|
8
|
Ti
|
Mdt. Prøve begynd
|
|
|
9
|
Fr
|
Musical F
-Forældreforestilling
|
|
9
|
Sø
|
E -Alm. Undervisning
|
|
9
|
On
|
|
|
|
10
|
Lø
|
|
|
10
|
Ma
|
Skr. FRANSK
|
19
|
10
|
To
|
|
|
|
11
|
Sø
|
|
|
11
|
Ti
|
Skr. BIOLOGI
|
|
11
|
Fr
|
|
|
|
12
|
Ma
|
|
15
|
12
|
On
|
Skr. GEOGRAFI
|
|
12
|
Lø
|
|
|
|
13
|
Ti
|
|
|
13
|
To
|
Kr. Himmelfartsdag
|
|
13
|
Sø
|
|
|
|
14
|
On
|
Skoleforestilling
|
|
14
|
Fr
|
|
|
14
|
Ma
|
8. kl. i praktik
|
24
|
|
15
|
To
|
off. Forestilling
|
|
15
|
Lø
|
|
|
15
|
Ti
|
8. kl. i praktik
|
|
|
16
|
Fr
|
off. Forestilling
|
|
16
|
Sø
|
|
|
16
|
On
|
8. kl. i praktik
|
|
|
17
|
Lø
|
E -Elevstævne
|
|
17
|
Ma
|
|
20
|
17
|
To
|
8. kl. i praktik
|
|
|
18
|
Sø
|
|
|
18
|
Ti
|
Forårslejskole
|
|
18
|
Fr
|
8. kl. i praktik
|
|
|
19
|
Ma
|
|
16
|
19
|
On
|
Forårslejskole
|
|
19
|
Lø
|
|
|
|
20
|
Ti
|
|
|
20
|
To
|
Forårslejskole
|
|
20
|
Sø
|
|
|
|
21
|
On
|
|
|
21
|
Fr
|
Forårslejskole
|
|
21
|
Ma
|
Sidste uge
|
25
|
|
22
|
To
|
|
|
22
|
Lø
|
|
|
22
|
Ti
|
|
|
|
23
|
Fr
|
|
|
23
|
Sø
|
Pinsedag
|
|
23
|
On
|
|
|
|
24
|
Lø
|
|
|
24
|
Ma
|
2. Pinsedag
|
21
|
24
|
To
|
|
|
|
25
|
Sø
|
|
|
25
|
Ti
|
Fagdag
|
|
25
|
Fr
|
|
|
|
26
|
Ma
|
Fagdag
|
17
|
26
|
On
|
Fagdag (Matematik)
Sommerfest
|
|
26
|
Lø
|
F - Afslutningsfest 0910
|
|
|
27
|
Ti
|
Repræsentantskabsmøde
|
|
27
|
To
|
Nye elevers aften
|
|
27
|
Sø
|
|
|
|
28
|
On
|
|
|
28
|
Fr
|
|
|
28
|
Ma
|
Sommerferie
|
26
|
|
29
|
To
|
|
|
29
|
Lø
|
|
|
29
|
Ti
|
Sommerferie
|
|
|
30
|
Fr
|
St. Bededag
|
|
30
|
Sø
|
|
|
30
|
On
|
Sommerferie
|
|
|
|
|
|
|
31
|
Ma
|
4. Elevbesøg i lærerhjem
|
|
|
|
Forældrekalender
|
|
-
ugeplan
|
|
Mandag
|
Tirsdag
|
Onsdag
|
Torsdag
|
Fredag
|
|
8.00-8.25
|
Fællestime
|
8.00 Tysk 8 kl. JB
|
Fællestime
|
8.00
|
8.00
|
|
|
|
Matematik CB
|
|
Skolerengøring
|
Dansk 8. kl. BG+ MM
|
|
|
|
Matematik SB
|
|
|
Dansk 9. N. NC
|
|
|
|
8.45 Matematik Plik
|
|
8.45
|
Dansk 9. C. CZ
|
|
8.30-9.55
|
Dansk 8. kl. BG+ MM
|
|
Matematik 8. kl. PB
|
8.55 Historie 8. kl. MM
|
Dansk 10. kl. CB
|
|
|
Dansk 9. N. NC
|
8.55 Geografi 8 kl.
CB
|
Matematik 9.kl SB
|
Biologi 9 N. CZ
|
|
|
|
Dansk 9. C. CZ
|
Biologi 9 C. CZ
|
Matematik 9. kl. CB
|
Samfundsfag 9. C.
SB
|
|
|
|
Dansk 10. kl. CB
|
9.55 Samfundsfag 9 N. SB
|
Matematik 10 kl. Plik
|
9.55 Kristendom 10. kl. PB
|
9.55
|
|
10.00-10.30
|
Morgensang
|
Morgensang
|
Morgensang
|
Morgensang
|
Morgensang
|
|
10.30-10.50
|
Pause
|
Pause
|
Pause
|
Pause
|
Pause
|
|
10.50-11.35
|
Tysk 8. kl. JB
|
Fysik 8 kl. Plik
|
Kristendom 8 kl. PB
|
Eng 8 kl. NC
|
10.50
|
|
|
Fysik 9. N PG
|
Krist. 9 C. JB
|
Fysik 9 N PG
|
Eng 9 C. JB
|
Sangtime
|
|
|
Geografi 9. C. CB
|
Eng 9 kl. N. MM
|
Engelsk 9 C. JB
|
Idræt 9 N. PB+CZ
|
11.20
|
|
|
Eng 10 kl. NC
|
Tysk 10 kl. BG
|
Eng 10 kl. NC
|
Idræt 10 kl. PB+CZ
|
11.30 Eng 8 kl. NC
|
|
11.40-12.25
|
Tysk 8. kl. JB
|
Fysik 8 kl. Plik
|
Kristendom 8 kl. PB
|
Eng 8 kl. NC
|
Kristendom 9. N. CZ
|
|
|
Fysik 9. C PG
|
Krist. 9 C. JB
|
Fysik 9 C PG
|
Eng 9 C. JB
|
|
|
|
Geografi 9. N. CB
|
Eng 9 kl. N. MM
|
Tysk 9 N. JB
|
Idræt 9 N. PB+CZ
|
Samfundsfag 10 kl. PB
|
|
|
Eng 10 kl. NC
|
Tysk 10 kl. BG
|
Eng 10 kl. NC
|
Idræt 10 kl. PB+CZ
|
12.25
|
|
12.30-13.30
|
Middag
|
Middag
|
Middag
|
Middag
|
Middag
|
|
13.30-14.15
|
Mat 8. kl. PB
|
13.30Samfundsfag 8. kl. SB
|
13.30
|
Bio 8 kl. CZ
|
Matematik 8. kl. PB + MM
|
|
|
|
Tysk 9 C. NC
|
Dansk 8. kl. BG+ MM
|
ENG 9. N. MM
|
Matematik 9.kl SB
|
|
|
|
Tysk 9 N. JB
|
Dansk 9. N. NC
|
Tysk 9. C NC
|
Matematik 9. kl. CB
|
|
|
|
Fysik 10 kl. Plik
|
Dansk 9. C. CZ
|
(TY 10 kl. BG 13.30-15.05)
|
Matematik 10 kl. Plik
|
|
14.25-15.10
|
Friluftsliv JB/CZ
|
14.45
|
14.45 Dansk 10. kl. CB
|
14.25
|
(90 minutter)
|
|
|
Badminton PB
|
|
|
Idræt 9 C. JB+MM
|
|
|
|
Samspil SB
|
15.00-16.05
|
14.50
|
Idræt 8 kl. JB+MM
|
2. udgave 24-8-2009
|
|
15.10-15.50
|
|
Lærermøde
|
Kor SB +
MM
|
|
A: Periode 24-8-09 til 30-10-09
|
|
|
|
16.15-16.35
|
|
15.50
|
|
|
|
|
Fællesmøde
|
15.50
|
|
|
|
15.50-16.10
|
Pause
|
|
|
Pause
|
|
|
16.10-17.35
|
Friluftsliv JB/CZ
|
16.35-16.55
|
|
|
|
|
|
Håndarbejde GF
|
|
Fodbold NC
|
Billedkunst CB
|
|
|
|
|
Husmøde
|
Badminton PG
|
Teater MM
|
|
|
|
Volleyball PB
|
16.55-17.35
|
Filosofi CZ
|
Spring JB
|
|
|
|
|
Husrengøring
|
|
Samspil SB
|
|
|
|
|
17.15-17.35
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
17.45
|
Aftensmad
|
Aftensmad
|
Aftensmad
|
Aftensmad
|
|
|
18.30-19.30
|
Stilletime
|
Stilletime
|
Stilletime
|
Stilletime
|
|
- Medarbejder galleri (se hjemmesiden)
- Skolens bestyrelse
Jan Lund(formand)
Aase Poulsen(næstformand)
Erik Mejdal (kasserer)
Else Gregersen
Aase Rasmussen
Preben Nørgaard
Per Sørensen
Henrik Korsgaard
[1] Fællesmål Matematik Faghæfte 12
.