Morgensang
Klokken 10.00 mødes vi alle i vores samlingslokale
"Bulbjerg", hvor vi begynder dagen med at høre radioavis, så vi på
den måde kan følge med i, hvad der sker ude i den store verden.
Derefter holder vi morgensang, hvor det er dagens vagt, der står
for andagten. I andagten vil der være en eller anden kristen
pointe, og herigennem vil vi gerne have lov til at fortælle dig,
hvad vi står for. Men det er ikke os, der skal bestemme, hvad du
skal tro og mene Vi synger bl.a. sange fra Højskolesangbogen og
teensangbogen PULS.
.